DET ER IKKE ALTID LIGE NEMT AT LØBE EN TUR I CENTERET EFTER SPORTUDSTYR, NÅR MAN ER TIL SØS. DERFOR HJÆLPER VI I SEA HEALTH & WELFARE GERNE MED INDKØB TIL JERES SKIBSKLUB.
HVAD MANGLER DU?

 

Hjælp til indkøb

Vi hjælper skibsklubber med indkøb og udsendelse af motionsudstyr og sportstøj, spil (både brætspil, puslespil eller måske et wii-spil), bingopræmier, julegaver og hvad I ellers skulle savne. Vi bistår også gerne med tryk på sportstøj og andre rekvisitter.

Reklamation og vedligeholdelse: Kontakt leverandøren direkte. SEA HEALTH & WELFARE står kun for indkøbet.

 

ekspedition

Bestilling med henvisning (link) til den præcise hjemmeside og vare der ønskes sendes til skibsklub@shw.dk og forudbetales til konto nr. 6737 og reg. nr. 0001073825 hvorefter SEA HEALTH & WELFARE foretager købet.

IBAN-nummer: DK3167370001073825 BIC-kode/SWIFT-adresse: SYBKDK22

Så snart vi har modtaget bestilling og betaling, indkøbes varen, der herefter sendes pr. post enten direkte til skibets agent eller til rederiet, fremsendes med stores eller medtages af mønstrende besætningsmedlem. Evt. forsendelsesudgifter til skibet dækkes af skibsklubben. Ved levering til hjemadressen betales moms.

 

MOMSFRIT TIL SKIBE I UDENRIGSFART

Prisen på indkøbte materialer er fratrukket moms - og forbliver fratrukket ved levering til skibe i udenrigsfart. Sammen med bestilling mailes en erklæring fra skibets fører, om at den pågældende vare er til skibsbrug.

 

Elektronik

Bemærk at nogle rederier ikke kan påtage sig forsendelse af elektronik til skibene. Hvis vi skal hjælpe med elektronik, beder vi jer derfor kontakte os inden bestilling, så vi kan aftale nærmere.