Ny konsulent i SEA HEALTH & WELFARE

 

Ny konsulent i SEA HEALTH & WELFARE
Dominique Jacobsen - dansemus med søsyge
 

 
Dominique
 


Dominique, hvad skete der i gamle dage på Kogtved Søfartsskole om tirsdagen?

”Der blev de søfarende undervist i latinamerikansk- og standarddans. Det ved jeg, for det var nemlig mig, de dansede med. De unge kadetter fik danseundervisning, hvis der i havne ude i verden stod en kvinde og ventede på at blive budt op til dans. Så nyttede det ikke noget, at vi sendte søfarende ud, der ikke havde rytme i kroppen. Det kunne vi ikke byde kvinderne."
 

Hvordan ender man med at danse dér?

”Som barn drømte jeg om at blive søfarende, men jeg har en forfærdelig tendens til søsyge, så det giver jo lidt sig selv, at man ikke kan skabe karriere på et skib. I stedet blev jeg dansepige. Og fandt mig senere hen en kaptajn. Når man ikke selv kan blive kaptajn, er det det næstbedste.”
 

Hvordan mener du, kan vi gøre søfart attraktivt for en moderne familie?

”Vi har en opgave foran os, når vi skal værne om familielivet for de søfarende. Som tidligere formand for Sømandskoneforeningen har jeg været vidne til mange udfordringer for familier, der har et medlem til søs. Det kan være en stor udfordring for en forælder at fortælle et barn, at der går en uge eller to mere, før mor eller far kommer hjem, fordi der er lavet om i hjemrejseplanerne. Jeg vil gerne arbejde for, at vi i fremtiden for mindsket afstanden mellem familie og søfarende fx ved bedre kommunikation, internet og mulighed for medsejladser, der giver en større indsigt i livet til søs. Vi skal give rederier og søfarende viden og redskaber til at håndtere situationer som disse. Det skal nemlig kunne lade sig gøre at have et velfungerende familieliv anno 2018 og samtidigt have en karriere til søs.”