SIMAC løb med sejren i efterårets våde fodboldturnering | Se billeder fra dagen her

 

Der skal mere end blæsevejr og silende regn til at tage modet fra Svendborgs unge søfartsstuderende, når det kommer til en frisk fodboldkamp. Det blev tydeligt ved gårsdagens fodboldturnering, hvor 38 kampe blev afviklet med højt humør og kampgejst. 9 hold stillede op fra henholdsvis HF-Søfart, Svendborg Søfartsskole og SIMAC.

Guldkampen gik i overtid, hvorefter den måtte afgøres i en straffesparkskonkurrence, hvor SIMAC BS4 trak det længste ben over HFSØ2016 med et 2-1 resultat i straffespark.
Dermed blev vinderen for 2. år i træk SIMAC med holdet BS4, 2. pladsen gik til HFSØ2016 fra Svendborg søfartsskole, og 3.pladsen gik til holdet "De høje tindinger” fra SIMAC med en 1-0 sejr over skibsassistenterne fra Svendborg Søfartsskole.

Tak for en underholdende eftermiddag i efterårsvejr - og vi ses til fodboldturnering igen i maj 2019!

Husk at holde dig opdateret på SEA HEALTH & WELFAREs facebookside for flere sportsarrangementer.