Er du ny i sikkerhedsorganisationen?

 

Snart kan du tage det obligatoriske arbejdsmiljøkursus på skibet. SEA HEALTH & WELFARE vil i juli måned udbyde kurset som e-learningsprogram, der kan tages direkte på skibet. På kurset kommer du hele vejen rundt om din rolle som medlem af sikkerhedsorganisationen og får gode tips til at engagere hele besætningen til et bedre arbejdsmiljø. 

Om bord på danskflagede skibe skal sikkerhedsorganisationens medlemmer gennemgå et arbejdsmiljøkursus, der er godkendt af Søfartsstyrelsen - også kendt som ”§16-kurset”. Det betyder, at når en sikkerhedsrepræsentant er valgt og en supervisor er udnævnt, er det rederiets opgave at tilmelde begge til et §16-kursus. Formålet med dette kursus er at give den søfarende den nødvendige uddannelse og viden, der kræves for at udføre opgaverne som medlem af sikkerhedsorganisationen i samarbejde med resten af besætningen for at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø til søs.
 

Gå i gang med det samme

SEA HEALTH & WELFARE er i samarbejde med Seagull Maritime i gang med at udvikle det nye e-learningskursus, der, af sikkerhedsorganisationens medlemmer, kan tages om bord. Flere rederier har nemlig efterspurgt et kursusforløb, der imødekommer dette. Programmet til søs er en praktisk løsning, da det nye medlem kan starte kurset med det samme. Når først programmet er indkøbt, har alle adgang til det og du kan derfor få opdateret dit måske noget gamle §16-kursus eller dele af det. Det gælder også skibsføreren. 
 

Fakta

Kurset består af 14 e-learningsmoduler med måde teoretiske og praktiske øvelser kommer hele vejen omkring arbejdsmiljø til søs - både ledelse, sikkerhed, sundhed og trivsel, der engagerer hele besætningen. 

Vi forventer, at kurset er klar til brug i juli 2018. Du kan holde dig opdateret på www.shw.dk. Husk at der stadig tilbydes §16-kursus på land forskellige steder i verden.   

Tilbage til oversigt

 
 
SikkerhedMartin Vondracek