En blæsende dag med god stemning i Svendborg

 

Fodboldene var pumpet og klar, de lokale dommere var klar til at dømme og SEA HEALTH & WELFAREs repræsentanter var igen klar til fodboldturneringen i det noget blæsende vejr.

Vinden ruskede godt i spillerne, og bolden fløj forbavsende mange gange højt over målet - at det var blæsende var der ingen tvivl om. Dog var der en vestjyde, der deltog i fodboldturneringen, som sagde, ”Dette er bare en almindelig dag i det Vestjyske. I Vestjylland er det først blæsevejr, når der ikke er flere fjer tilbage på mågerne”.

På trods af det blæsende vejr var humøret alligevel højt. HF Søfart, Marstal navigationsskole, SIMAC og Svendborg Søfartsskole deltog i forårets maritime fodboldturnering.

HF Søfart var med i slutspillet for 3. gang i træk og var sultne efter at vinde turneringen. SIMAC havde favoritrollen efter flere års dominans, men måtte efter en intens kamp se sig slået 2-0 af HF-Søfart.

Kampen om 3 pladsen vandt Svendborg Søfartsskole med 4-2 over Marstal Navigation.

Vi siger tak for deltagelsen og glæder os til at se jer igen til september. Det bliver spændende at se om HF Søfart kan holde trofæet igen til efteråret.

Husk at holde dig opdateret på SEA HEALTH & WELFAREs facebookside for flere sportsarrangementer.