Vi søger en ny faglig leder til arbejdsmiljøområdet

 
SEA HEALTH & WELFARE
 
 

Kan du sætte søfarendes psykiske og fysiske arbejdsmiljø på dagsordenen i den maritime branche?
Kan du facilitere, engagere og vise retningen for et dedikeret konsulentteam? Kan du samle forskellige aktører i den maritime branche (søfarende, rederier og myndigheder m.fl.), når det handler om et sundt og sikkert arbejdsliv til søs?

Så er du muligvis vores nye faglige leder i SEA HEALTH & WELFARE – en organisation med speciale i arbejdsmiljø og velfærd til søs.

Stillingens primære opgaver er:

  • Lede et konsulentteam med speciale inden for arbejdsmiljø – både i daglige opgaver såvel som langsigtede projekter - i tæt samarbejde med den faglige leder for velfærdsafdelingen.

  • At videreudvikle og implementere SEA HEALTH & WELFAREs strategi i samarbejde med ledelsen.

  • Udarbejde budgetter i samarbejde med ledelsen.

  • Bidrage med inputs til - og deltage i – bestyrelsesmøder.

  • Søge fondsmidler til nye projekter.

  • Deltage i seminarer og præsentere SEA HEALTH & WELFAREs arbejdsområder i forskellige fora i indland og udland. 

Vi forventer, at du:

  • Har solid viden om arbejdsmiljø til søs.

  • Har ledelseserfaring og kan sætte klare mål og visioner.

  • Er visionær og innovativ.

  • Kan lytte, engagere og inspirere.

  • Er en dygtig formidler og kommunikatør.

  • Er god til at skabe kontakt mellem aktører.

  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og varieret job, hvor der vil være god mulighed for at præge SEA HEALTH & WELFAREs fremtidige arbejde og egen hverdag.

  • Dygtige, dedikerede og engagerede kollegaer.

  • En dynamisk arbejdsplads med højt til loftet.

  • Løn efter kvalifikationer.

 

Vi ser gerne, at du har en maritim baggrund eller en anden relevant uddannelse inden for arbejdsmiljø.

Skriftlig ansøgning skal sendes til Katja Nielsen til e-mail kni@shw.dk. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Direktør René Andersen på +45 4046 5453.

 Ansøgningsfrist 09.08.2019 - Forventet ansættelsesstart 01.10.2019

Læs mere om SEA HEALTH & WELFARE på www.shw.dk