SEA HEALTH & WELFARE styrker ledelsen med ny faglig leder

 
Mathias

Pr. 1. oktober 2019 er Torsten Mathias Augustsen ansat som ny faglig leder i SEA HEALTH & WELFARE til at sætte retningen for søfarendes arbejdsmiljø i den danske handelsflåde.

Torsten Mathias Augustsen er 47 år gammel og har over 20 års erfaring i det Blå Danmark. Først som uddannet dual skibsofficer, hvor han igennem sin karriere har formået at fordele arbejdet ligeligt mellem bro og maskine, og desuden har bred erfaring fra forskellige skibstyper og forskellige operationsmønstre.

Torsten Mathias Augustsen har også været ansat på rederikontor og har beskæftiget sig med implementering af energi- og effektivitetsoptimering i skibe og teknisk support til skibe.

Siden 2009 har Torsten Mathias Augustsen arbejdet for henholdsvis Søfartsstyrelsen og Uddannelsesministeriet med søfarendes kompetencer og kvalifikationer. Dette arbejde har indebåret tilsynsopgaver med de maritime uddannelsesinstitutioner i Danmark, udvikling af nye regler for området, drøftelser med arbejdsmarkedets parter nationalt om nye tiltag på området for de søfarende samt internationale forhandlinger om søfarendes uddannelse og certificering. Han har senest taget en masteruddannelse i professionsudvikling ved Aarhus Universitet, med fokus på aktørerne i det Blå Danmark.

Direktør i SEA HEALTH & WELFARE, René Andersen, udtaler: “Vi er meget glade for at have ansat Torsten, som har et indgående kendskab til branchen, et stort netværk i det Blå Danmark og stor viden om arbejdsmiljø til søs. Jeg ser frem til det kommende samarbejde.”

For yderligere kommentarer kontakt: Direktør René Andersen på ran@shw.dk eller +45 4046 5453.
Faglig leder Torsten Mathias Augustsen på tma@shw.dk eller +45 2960 7427.