Sund kost er en af betingelserne for et godt liv. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egen hverdag i kabyssen og vil igennem dialogen søge at give bud på, hvordan vi udvikler en sundhedsfremmende trend på skibene. Hvad er sund mad, og hvordan fremstilles sund kost til søs?

 

OM KURSET

Tilmeldingsfrist
Der er pt ingen åbne kurser. Der kan oprettes rederikurser.

Pris
Prisen for kurset er 7.000 kr. ekskl. moms pr. person. Prisen inkluderer råvarer, undervisning, deltagermaterialer, ophold (overnatning i enkeltværelse) og forplejning.

Varighed
Kurset varer to dage med en overnatning inkluderet.

Tilmeldingsinfo
Ønsker du mere information om kurset eller et virksomhedstilpasset kursus, kan du kontakte SEA HEALTH & WELFARE på info@shw.dk eller +45 7240 2610. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsmail og så oplyser vi, hvornår vi har åbne kurser.

 

Formål og indhold

Deltageren opnår at:

  • Blive bevidst om hvad sund kost er ifølge de offentlige anbefalinger samt viden om kostens betydning for velvære.
  • Dele viden og erfaring med andre kokke/hovmestre i den danske handelsflåde.
  • Sætte fokus på god kommunikation på vej mod fremme af sundhed. Hvad kan lade sig gøre til søs?
  • Få kendskab til kreativ idéudvikling inden for sundhedsfremme.
  • Kunne håndtere modstand mod forandring.
  • Informere og videregive erfaring.
  • Få kendskab til søfartens egen kogebog "Food at Sea" via madlavning i praksis.
 

Kursusform

Undervisningen består af en blanding af oplæg med teori, gruppeopgaver, erfaringsudveksling og samarbejde om at producere sund kost.