TV-betjening af søfarende omfatter ca. 10 timers TV hver 14. dag. du får tv både på dansk og engelsk. Hver 14. dag sender vi dig uddybende radioprogrammer på en CD, der gør dig opdateret i samfundsdebatten derhjemme inden afmønstring.

 

Tilmelding og forsendelse

TV-betjening af søfarende omfatter ca. 10 timers TV hver 14. dag. Der er tale om dansk- og engelsksprogede programmer fra såvel DR, DR2, DR3 og DRK som fra TV2 og TV2 Zulu. Dermed får både danske og udenlandske besætningsmedlemmer glæde af TV-ordningen. Programmerne udvælges af SEA HEALTH & WELFARE. Ønsker skibet at tilmelde sig ordningen, sker dette gennem rederiet og samtidig indbetales leje til årets udløb kr. 167,- pr. måned - i alt 2.000 kr. pr. år. Såfremt at skibet melder sig ud, vil det få "medlemsbidraget" refunderet fra førstkommende måned. 

Programmerne fra Danmarks Radio og TV2 udsendes på fem DVD-skiver, hver 14. dag - i alt 260 timer årligt. SEA HEALTH & WELFARE dækker forsendelsen til rederiet, som så må påtage sig evt. udgifter til forsendelse til sine tilmeldte skibe.

Se liste over tv-programmer

Se liste over radio-programmer

 

Mp3-filer på Cd-rom

Hver 14. dag kan danske skibe gratis modtage et udvalg af DR's bedste radio-udsendelser, som udsendes i takt med TV-kassetterne fra DR, som mp3-filer på én CD. CD'en indeholder mellem 20 til 25 timers radio med blandt andet montager, dokumentarudsendelser og debat- og samtaleprogrammer som "Europa lige nu", "P1 Business", "Hjernekassen", "Mads og Monopolet" "Radioklassikeren" og meget mere. Ordningen er finansieret af DR og er gratis.

En forudsætning for at kunne afspille programmerne er, at man om bord har udstyr til afspilning af mp3-filer eksempelvis PC'er med lydkort, Dvd-afspiller eller musikanlæg, hvor det er angivet, at mp3-filer kan afspilles.