Ambassadørordning lapper huller i kommunikationen mellem skib og kontor
Fik du læst interviewet med Søren Vest fra Ultraship? Så er du nok nysgerrig på, hvordan initiativerne blev modtaget af besætningsmedlemmerne. Det var vi også. Vi begav os derfor ud for at spørge én af dem, der oplevede forandringerne fra begyndelsen - overstyrmand, Michael Teves.
af Dyveke Nielsen, kommunikationsansvarlig i SEA HEALTH & WELFARE
Michael, hvordan har du oplevet initiativerne i Ultraship? “Jeg blev inviteret af rederiet til at være en slags ‘sikkerhedsambassadør’. Det betyder, at jeg kommer til at tilbringe nogle måneder på kontoret og dele min viden om sømændenes hverdag på skibet. Det betyder også, at jeg kommer til lære mere om de udfordringer, kontoret har med kommunikationen med skibene. Jeg er blevet udvalgt, fordi jeg altid er gået højt op i sikkerhed. Det er noget, der startede helt tilbage i mit hjemland i Filippinerne under seminarer. Det kan være risikabelt at arbejde som sømand, så det er afgørende at arbejde for et firma, der tager sikkerheden alvorligt. Hvis ikke sikkerheden bliver prioriteret af virksomheden, er det ikke en arbejdsplads for mig.
EN HISTORIK MED DÅRLIG SIKKERHEDSKULTUR
Hvordan har du oplevet sikkerhedskultur i løbet af din karriere? “I løbet af mine første ansættelser som sømand, oplevede jeg kollegaer, der ikke brugte korrekt PPE, fx under tankrensning. Jeg gjorde dem opmærksom på det. Men de reagerede ikke rigtig på det, jeg sagde. Da jeg gjorde min overordnede opmærksom på problemet, blev det ikke modtaget særligt godt. Da gik det op for mig, hvorfor mine kolleger ikke havde sagt noget. Da jeg senere blev spurgt, om jeg ville forlænge min kontrakt hos firmaet, valgte jeg at sige ‘nej tak’. Ærlig talt, så er det svært at kæmpe imod sådan en kultur. Hvis jeg havde valgt at blive dér, er jeg bange for, at jeg var blevet som dem. En sømand, som ikke bekymrer sig for sin egen eller andres sikkerhed. Derfor var min eneste mulighed at sige farvel”, forklarer Michael.
MINDRE HIERARKI GIVER PLADS TIL ÆRLIGHED
Hvordan oplever du sikkerhedskulturen i Ultraship? “Der er noget enestående ved at arbejde for et dansk firma. Jeg oplever langt mindre hierarki her. Det kan jeg godt lide. Da jeg sammen med min kollega, som er maskinchef, startede som ‘sikkerhedsambassadør’, oplevede vi begge en høj grad af imødekommenhed. Det er vi ikke vant til. På Filippinerne er der en høj grad af hierarki i virksomhedskulturen. Det betyder, at det ikke er muligt at henvende sig til en overordnet. Her har jeg følelsen af, at jeg til hver en tid kan give udtryk for mine bekymringer. Jeg oplever, at virksomheden lytter til mig og reagerer på det, jeg foreslår. Samtidigt med at jeg arbejder her på kontoret, bliver det også nemmere at forstå den danske arbejdskultur. I, danskere, kan somme tider være meget direkte. Det har jeg f.eks. oplevet et par gange i email-kommunikation. Før i tiden kunne den meget direkte måde at kommunikere på afskrække mig fra at give udtryk for mine synspunkter. Også selvom jeg vidste, at jeg havde ret. Det kan kompromittere sikkerheden. Nu når jeg har fået et tættere forhold til mine danske kollegaer på kontoret, kan jeg nemmere udtrykke, fx hvordan en given besked modtages på skibet, og hvordan den kan ændres.”
Michael Teves besøger et Ultraship-skib under sin ambassørordning.
BINDELED, DER BRYDER FORDOMME
Hvordan lukker du huller i kommunikationen i praksis? “Disse dage arbejder jeg både til lands og til vands. Når jeg besøger skibene, videregiver jeg de problemstillinger, vi diskuterer her på kontoret, til besætningen. Man kan sige, at jeg er et slags bindeled mellem kontoret og skibet - og mellem kulturelle forskelligheder. Det er jeg, fordi mange af besætningsmedlemmerne er fra Filippinerne. Vi oplever mange af de samme kulturelle udfordringer. Når jeg skal ud at sejle igen, fortsætter bindeledsfunktionen. Det er vigtigt, at alle besætningsmedlemmer siger til, hvis der er noget i vejen. Det er også vigtigt, at de ved, at kontoret er til for at hjælpe dem. Vidensdeling er meget vigtigt for mig. Jeg bruger meget tid på at sparre med mine kollegaer på skibene. Én af grundene til netop vidensdeling er blevet så vigtigt for mig, er for at rette op på en fejlantagelse mange gør sig om filippinske søfarende. Nemlig den opfattelse, at filippinere ikke er særlige dygtige søfolk. Det har jeg desværre oplevet en del gange – både ude på skibene og på rederikontorer. Derfor udnytter jeg denne mulighed til at gøre alt, hvad jeg kan, for at ændre på den opfattelse.