For at skabe et godt arbejdsmiljø ombord med fokus på forebyggelse af arbejdsulykker og langtidsvirkninger, er det vigtigt, at alle søfarende - både arbejdsledere og menige - bruger STOP-princippet i deres dagligdag. Det er især vigtigt at se på måder at løse opgaverne på, hvor brug af personlige værnemidler begrænses mest muligt.

Generelt om STOP

STOP står for substitution, tekniske foranstaltninger, organisatoriske tiltag og personlige værnemidler.

Rækkefølgen er vigtig. Start med at vurdere om en opgave kan løses på en anden og mere sikker måde = Substitution.

Er Substitution ikke en mulighed, kan I så vurdere om der er Tekniske foranstaltninger, som kan iværksættes eller anvendes, som kan afbøde diverse risici, som er forbundet med opgaven.

Eksisterer der ikke sådanne tekniske foranstaltninger, kan I afdække om I ved organisatoriske tiltag kan fjerne eller reducere eksponeringen. For eksempel at sikre, at ingen medarbejder anvender et støjende eller vibrerende værktøj ret længe af gangen.

Viser det sig, at hverken Substitution, Tekniske foranstaltninger eller Organisatoriske tiltag (STO) kan iværksættes for at redicere eller fjerne risici, er det afgørende, at medarbejderen, som skal udføre opgaven, har de nødvendige og lovpligtige personlige værnemidler til rådighed.

mere stop

STOP

Alle om bord, som skal udføre en arbejdsopgave…

Dialog mellem arbejdslederen og den søfarende, der udfører opgaven. Vigtigt, at der er en dialog før, under og efter opgaven, hvor der evalueres på opgavens løsning - hvordan gik det, og er der noget, der kan gøres bedre næste gang.

Til det formål er STOP-princippet et velegnet og praktisk værktøj.

Eksempel 1:

S: Substitution. En arbejdsleder vil gerne erstatte den 1-komponent maling med MAL-koden er 4-5, der hidtil har været anvendt om bord, med en maling, hvor åndedrætsværn ikke er påkrævet mens malerarbejdet udføres.

Arbejdslederen henvender sig til leverandøren, som anbefaler en 2-komponent vandbaseret maling med MAL-koden 0-5.

T: Tekniske foranstaltninger. Nu skal en søfarende anvende den nye maling. Men først danner arbejdslederen og den søfarende sig et overblik over arbejdsstedet og sørger for afspærring og afdækning, så ingen uvedkommende har adgang.

På dage, hvor den søfarende skal udføre malerarbejdet, skal arbejdslederen og den søfarende sørge for følgende:

Dedikeret omklædningsrum, hvor ingen andre har adgang - fra 1 time før arbejdet begynder til 1 time efter arbejdet er færdigt.

Opblanding af maling med malerbase og hærder skal ske i skibets malingrum/paint shop i en gyroskop mixer. På den måde undgås spild af maling på dørk og andre overflader. Sørg for kun at blande den mængde maling, der skal til for at udføre dagens arbejde. Det er en god idé at få en kollega til at hjælpe dig med at transportere malingen hen til det sted, hvor det skal bruges, især, hvis det er et sted, der er svært tilgængeligt.

Før malerarbejdet kan begynde, skal der på arbejdsstedet være to fod-betjente skraldespande. En til alt affald med malingrester og en til øvrigt affald. Der skal være rigeligt med papirhåndklæder tilgængeligt, så den søfarende hurtigt kan tørre spildt maling op, fx fra sin dragt eller fra dørken mv.

O: Organisatoriske tiltag: Det kan fx være at der vil være en kollega tilgængelig, som er klar til at assistere den søfarende, der udfører opgaven, hvis der sker en utilsigtet hændelse. Det kan være en kollega, der vil opholde sig i umiddelbar nærhed og kan træde til hurtigt, hvis det fx bliver nødvendigt at få handsker eller dragt af hurtigt.

P: Personlige værnemidler. I dette eksempel er det ikke længere et krav at den søfarende bærer åndedrætsværn med friskluftsforsyning, fordi der nu anvendes en maling med MAL-kode 0-5. Den udførende søfarende skal fortsat bære heldragt med hætte med heldækkende ansigtsmaske/visir udenover, ligesom fodtøjet skal beskytte med et passende overtræk.

Den søfarende skal ligeledes bære lange skåneærmer uden på heldragten, så det ikke er nødvendigt at afklæde sig heldragten, hvis der kommer maling på et ærme.

På hænderne skal den søfarende bære engangs-nitrilhandsker ((JKPT). Der skal være mindst 2 ekstra par engangs-nitrilhandsker og skåneærmer tilgængelige ved arbejdsstedet, så den søfarende ubesværet kan skifte handsker efter behov.

Eksempel 2:

En søfarende skal banke rust af på Monkey Island. Og til formålet anvender den søfarende en rustbanker og en vinkelsliber.

Det er hårdt arbejde og vibrationerne kan føre til langtidsvirkninger. For at reducere mulige langtidsvirkninger bedst muligt, giver det mening at vurdere opgavens løsning ud fra STOP-princippet. Begynd med Substitution, som vil være den ændring, der vil have den største forebyggende effekt:

S: Substitution. Eller kan opgaven vente til næste gang fartøjet er på værft, hvor værftet har andre muligheder for at løse opgaven med lavere risiko for langtidsvirkninger.

T: Tekniske foranstaltninger. Har I adgang til værktøj, som fx ikke er lige så kraftigt eller tungt, der kan anvendes til opgaven i stedet for. Overvej desuden, om der er en teknisk løsning, som kan mindske vibrationer, støj, og/eller vægt på anden måde.

O: Organisatoriske tiltag. Uanset om I har adgang til et værktøj med mindre påvirkning af medarbejderen og/eller egnede tekniske foranstaltninger, giver det også mening at overveje, hvordan planlægningen af opgaven kan forebygge langtidsvirkninger. Det kan fx ske ved at sprede arbejdet ud over en længere periode med flere og længere pauser. Eller ved at sætte flere søfarende på opgaven, så belastningen fordeles på flere, hvorved risikoen mindskes.

P: Personlige værnemidler. Til sidst er det altid afgørende, at den søfarende har adgang til de rette værnemidler.