Kæmper du med nedtrykthed og/eller selvmordstanker?
Kontakt Helpline for søfarende for gratis, anonym og uvildig rådgivning af en psykolog.
Ring på +45 60 15 58 24 eller skriv en mail til helpline@shw.dk.
hvad er depression?
Depression er en alvorlig psykisk sygdom, som har en negativ indvirkning på, hvordan man føler og tænker, og hvordan man opfører sig.
Depression medfører en tristhedsfølelse og/eller mistet interesse for aktiviteter, som engang bragte glæde.
Depression kan lede til en række følelsesmæssige såvel som fysiske problemer og kan begrænse en persons evne til at fungere på arbejdet og derhjemme.
Fakta om depression
Depression er en almindeligt forekommende psykisk sygdom. Det vurderes, at 5% af alle voksne lider af depression på verdensplan.
Depression er ganske normalt forekommende til søs. Forskning viser, at 25% af de søfarende, der har udfyldt et patientspørgeskema om deres helbred, svarede på en måde, der kunne indikere depression.
I værste fald kan depression lede til selvmord.
Der findes effektiv behandling af depression.
Symptomer på depression kan variere fra at være milde til at være alvorlige. De skal vare i mindst to uger for at falde ind under diagnosen depression.
Fakta om selvmord
Selvmord kan forhindres.
Det er okay at tale om selvmord. Det at spørge om selvmord fremprovokerer ikke selvmordshandlingen. Det vil ofte begrænse ængstelsen og hjælpe vedkommende med at føle sig forstået.
Der dør flere end 700.000 personer som følge af selvmord på verdensplan hvert år.
Mere end dobbelt så mange mænd som kvinder dør som følge af selvmord.
· Selvmord er den fjerde hyppigste dødsårsag blandt 15-29-årige.
· For hvert selvmord er der mange flere mennesker, der forsøger at begå selvmord. Et tidligere selvmordsforsøg er en vigtig risikofaktor for selvmord.
Sådan får du øje på depression og selvmordsadfærd til søs
SEA HEALTH & WELFARE har udviklet en vejledning der hedder ”Sådan får du øje på depression og selvmordsadfærd til søs”.
I vejledningen kan du finde:
Fakta om depression og selvmord
Råd om, hvad skibsledelsen kan gøre for at hjælpe en deprimeret kollega
Indblik i, hvilke tegn og symptomer du skal kigge efter, når det drejer sig om depression og selvmordsadfærd
Råd om, hvor der er mere hjælp at hente.
Køb vejledningen ”sådan får du øje på depression og selvmordsadfærd til søs” i vores webshop. Klik her
Bliv klogere på depression og selvmord
The Black Dog – Den sorte hund
Depression omtales nogle gange som "den sorte hund". Ligesom en rigtig hund skal den omfavnes, forstås, lære nye tricks og i sidste ende bringes til at holde sig i skindet.
Herunder linkes til to korte film om depression, produceret af World Health Organization.
SEAFARER MENTAL HEALTH STUDY
ITF Seafarers’ Trust & Yale University, Seafarer Mental Health Study. Endelig rapport, oktober 2019
Fakta om depression og selvmord – World Health Organization
Hjælpelinjer
RADIO MEDICAL
Medicinsk hjælp til søfarende. Radio Medicals læger kan altid kontaktes telefonisk, pr. fax og/eller via e-mail.
Tlf.: +45 75 45 67 66
E-mail: rmd@rsyd.dk
SEA HEALTH & WELFAREs kriselinje
SEA HEALTH & WELFARE tilbyder krisehjælp og psykologisk rådgivning efter anmodning fra redere. Ring til os på:
Tlf. +45 72 40 26 10 #5 (tryk 5)
SEA HEALTH & WELFAREs helpline
SEA HEALTH & WELFARE tilbyder gratis, fortrolig og anonym hjælp og psykologisk rådgivning til alle søfarende på danskflagede skibe. Kontakt helpline for søfarende på:
Tlf. +45 60 15 58 24
E-mail: helpline@shw.dk
ISWAN SEAFARERHELP
Iswan Seafarerhelp er en gratis, fortrolig og flersproget hjælpetjeneste for søfarende, der er tilgængelig 24 timer i døgnet hele året rundt.
Tlf. +44 20 73 23 27 37
E-mail: help@seafarerhelp.org
INTERNATIONAL ASSOCIATION FOR SUICIDE PREVENTION
Find krisecentre og hjælpetjenester i hele verden på findahelpline.com
INTERNATIONALE SELVMORDSHJÆLPELINJER
Find en hotline i forskellige lande i hele verden på denne hjemmeside: https://blog.opencounseling.com/suicide-hotlines/