Arbejdsbetingede dødsfald til søs
HAVES: FOKUS PÅ 5 % - ØNSKES: MERE FOKUS PÅ DE 95 %
Af Anne Ries, seniorkonsulent i SEA HEALTH & WELFARE
Der er meget fokus på ulykker til søs. Især de ulykker der har en dødelig udgang for de ansatte. Det er en god ting. Det er jo ikke meningen, at man skal give ”sit liv” til arbejdet. Det skal gerne være et gensidigt udbytte, man får ud af sit arbejdsliv. Der mangler dog ofte fokus på de langtidspåvirkninger, der også findes til søs. I 2009 offentliggjorde EU OSH tal der viste, hvad folk døde af i deres arbejdsliv. Tallene er generelle for alle arbejdstagere – så mon ikke også de meget godt afspejler forholdene til søs? Men for at vi kan sætte ind på de rigtige steder, mangler vi i høj grad nogle valide tal for de arbejdsbetingede sygdomme for den danske handelsflåde.
Det er på tide, at alle vi som arbejder med arbejdsmiljø, sætter større fokus på langtidsvirkningerne – selvom det er meget mere vanskeligt end at opklare og forebygge ulykkerne.
Hvis du vil se de nyeste tal fra EU og hvad det koster: https://visualisation.osha.europa.eu/osh-costs#!/
Langtidsvirkninger-tegninger til forebyggelse
For at undgå langtidsvirkninger i søfarten er det nødvendigt, at vi har kendskab til arbejdssituationer, der kan forårsage fysisk og psykisk slid på os. Vi har udarbejdet tegninger med en række langtidsvirkninger, der kan bruges som dialogskabende materiale. Bestil dine tegninger på salg@shw.dk.
Viste du at …
Hvert år dør 142.400 personer i EU som følge af erhvervs-betingede sygdomme – og 8.900 personer dør som følge af arbejdsbetingede ulykker.
Statistik fra det Europæiske Arbejdsmiljø Agentur fra 2009