Arrangér EN BORDTENNISTURNERING TIL SØS OG FÅ EN T-SHIRT
En bordtennisturnering ombord på skibet er en god måde at samle en besætning af forskellige nationaliteter, rang og aldre på, samt at få pulsen op på en sjov måde.
Hvis I opretter en turnering gennem linket på denne side, kan vi sende “TABLE TENNIS AT SEA” T-shirts til alle deltagere - dog kun én T-shirt pr. person pr. år. Eneste krav er, at flere fra besætningen deltager og at alle om bord er blevet inviteret til at være med.
Klik på linket Opret turnering herunder og udfyld alle felter i formularen. Det er vigtigt, at du angiver en præcis modtager-adresse. Levering af jeres T-shirts vil tage minimum 4 uger.
Send gerne fotos fra jeres turnering og en beskrivelse af turneringen; antal deltagere, vindernes navne og den generelle stemning. Hvis I har afholdt turneringen, kan du vedhæfte fotos og en beskrivelse i turneringsformularen. Hvis I ikke har afholdt turneringen, når du indsender formularen, kan du efterfølgende sende fotos og beskrivelse i en mail til: sport@shw.dk
OBS: Ved at indsende billeder har fotografen bekræftet, at genkendelige personer er indforstået med, at billedet må offentliggøres på vores hjemmeside, sociale medier og i vores publikationer.
Nederst på siden kan du downloade diplomer til Top-3 i jeres bordtennisturnering.
Vi ønsker jer en god turnering!
Sådan ser ”TABLE TENNIS AT SEA” t-shirten ud: