Ledelse handler om at gå forrest og om at få medarbejderne til at løse de opgaver, som får skibet til at fungere bedst muligt. med Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? det kan du få råd til her. 

 

god ledelse til søs

Udover at være faglig kompetent og en dygtig sømand er der særligt fem ting, der kendetegner god ledelse om bord:

1) Lederen har menneskelig forståelse

  • Lederen læser og forstår menneskelige relationer og har empati.

  • Interesserer sig for, hvordan stemningen er om bord.
  • Fornemmer stemninger mellem mennesker og handler, hvis folk ikke trives.

2) Lederen er tillidsvækkende

  • Lederen har fokus på at få skabt et højt niveau af tillid om bord.

  • Lytter opmærksomt og stiller spørgsmål, der opleves som hjælpsomme.
  • Giver gode råd og konkrete forslag til løsninger på dagligdagsproblemer.
  • Udviser tillid til medarbejdere, opmuntrer til udvikling og hjælper uopfordret med at finde løsninger.
  • Prioriterer højt at være fysisk til rådighed for medarbejderne og sørger for at gøre sig synlig.

3) Lederen tager konflikter

  • Lederen tager hurtigt fat i ubehagelige og kritiske ting på en konstruktiv måde.

  • Konfronterer medarbejdere og andre ved uoverensstemmelser mellem tale og handling.
  • Udtrykker sine forventninger til medarbejdere og omgivelser klart og motiverende.

4) Lederen uddelegerer

  • Er tydelig om mål, rammer og ansvarsfordeling af opgaverne om bord.

  • Udfordrer defensive arbejdskulturer ved at insistere på, at medarbejderne tager ansvar.
  • Overtager ikke ansvar og opgaver, der er overdraget til medarbejdere eller andre.
  • Ændrer ansvarsfordelingen, hvis situationen gør det nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

5) Lederen står fast under pres

  • Står fast på vigtige principper og holdninger over for medarbejdere, rederi, overordnede, kunder og andre.

  • Forsvarer udsatte personer åbent på trods af omfattende modstand fra omgivelserne.
  • Er modig eller principfast nok til i afgørende situationer at reagere ud fra sin overbevisning frem for at følge fastlagte principper.
 
 

den respektfulde afskedigelse

leading diversity