Madkursus for skibsassistenter og hovmestre

SEA HEALTH & WELFARE er sammen med Simons Kogeskole klar med et nyt to-dages madkursus.

Næste kursus er 8.-9. maj 2025. Kurset afholdes hos Brønnum, Ellekær 10 i Herlev.

Kurset henvender sig både til skibsassistenter og hovmestre, som er ansvarlige for den daglige madlavning om bord på et skib. Så selvom du måske er erfaren hovmester, kan du stadig forvente at få nye idéer og viden, og blive endnu bedre i et køkken ved deltagelse i kurset. 

På madkurset lærer du blandt andet at organisere madlavningen i hverdagen, så du får bedre overblik og mere tid til at lave smagsrig og varieret mad til dine kolleger ombord. Alle dagens måltider er vigtige, så vi vil både øve os med varme retter og med at få friskbagte boller og rugbrød ind i den daglige madlavning. 

Få mere viden om velsmagende og sund mad, som du kan bruge ombord

Formålet med kurset er også at gøre dig mere bevidste om sund mad og demonstrere hvordan du nemt kan tilberede sund hjemmelavet mad om bord, der smager skønt. Det gør vi ved at dele færdigheder og inspiration til nye tilberedningsmetoder, opskrifter og råvarer, så du som mad-ansvarlig kan tilberede nærende og velsmagende mad ombord, også på skibe, hvor pladsen er trang i kabyssen.

Kurset vil bestå både af praktisk undervisning og teori. Vi tager udgangspunkt i de officielle kostråd, og hovedtemaet er madens smag. På kurset laver og smager vi mad sammen og du får opskrifter, køkkentricks og øvelser, som du nemt kan tage med hjem på skibet.

Kursets indhold tilrettelægges både til skibsassistenter, der laver mad ombord til besætning, samt hovmestre og du vil efter kurset blive endnu bedre til at: 

·    tilberede mad, der smager 

·    organisere forberedelse og madlavning så du også kan passe de andre opgaver på skibet 

·    sikre varieret og sund hjemmelavet mad 

·    forkæle dig selv og dine kolleger om bord med hjemmebag og sanselig mad 

·    have fokus på og følge sæsonens frugt og grønt, for mest mulig bæredygtig madlavning

·    bruge de smagfulde rester, så madspild undgås.

Desuden får du praktiske råd, tips og tricks til at arbejde mere effektivt i køkkenet om bord.

Inden kurset vil du få tilsendt Simons bog ”SANS – en bog om mad og smag”.

Om kursuslederen

Simon Milwertz Philipsen har 20 års erfaring som kok ved både fine restauranter og i kantiner, som laver god hverdagsmad, og han har i mange år undervist i madlavning.

”Både private og professionelle kan have rigtig god gavn af at komme på kursus i løbet af deres karriere for både at lære nyt, få inspiration og netværke med andre ligesindede. Det er præcis det, vi tilbyder med dette kursus målrettet skibsassistenter og hovmestre,” siger Simon Milwertz Philipsen.

Simon udgav i 2020 bogen ”SANS – en bog om mad og smag” og har netop også forfattet ”SPIS – en bog om mad og oplevelser”, som er en måltidsbog. Simons madvisioner spænder vidt og bredt om alle aspekter af et godt måltid og dets rammer og du er derfor i inspirerende og rutinerede hænder på kurset.

Datoer og lokationer

Kurset varer to dage og afholdes hos Brønnum, Ellekær 10, 2730 Herlev.

Har du behov for at overnatte mellem kursusdagene, er det for egen regning, men vi hjælper gerne med at finde overnatning et sted i nærheden, som du kan booke.  

Tilmelding

Vil du med på madkurset, skal du klikke på linket herunder og udfylde deltagerformularen.

Spørgsmål om kurset?

Hvis du har spørgsmål til kurset, kan du kontakte Sara Holm Tandrup hos SEA HEALTH & WELFARE på sta@shw.dk eller telefon +45 22 13 67 49.

 
Uanset om du er ret ny i kabyssen eller er vant til at tilberede mad om bord, giver kurset dig nye idéer og viden, som du nemt kan bruge i det daglige. Kurset tager udgangspunkt i de officielle kostråd, og vi vil have fokus på madens smag.
— Kok Simon M. Philipsen

Pris for kurset: 4.500 kr.

Prisen for deltagelse på kurset er 4.500 kr. Dertil skal du lægge udgifter til transport og overnatning.

Du kan henvende dig til dit rederi og forhøre dig om refusion og betaling for kursusdeltagelse.

OBS:

Vær opmærksom på at SEA HEALTH & WELFARE forbeholder sig retten til at aflyse kurset ved for få tilmeldinger. I dette tilfælde, faktureres deltagergebyret ikke og vi bestræber os på at give besked herom i god tid.