Søfolk satte kurs mod sikkerhed
Søfolk fra sand- og ralsugere diskuterede risici og metoder til at skabe større sikkerhed om bord.
Der er ikke megen lighed mellem en sand- og ralsuger og et stort containerskib eller et passagerskib for den sags skyld. Sand- og ralsugerne er helt deres egne i søfarten og kan ikke sammenlignes med andre fartøjer.
Sikkerheds- og arbejdsmiljømæssigt er de også deres egne med risici og faremomenter, der ikke er aktuelle i den øvrige del af søfarten. Et knækket sugerør eller rensning af sugefod er for eksempel ikke beskrevet som standard risici i søfartserhvervet. Både redere og søfolk på sand- og ralsugere har imidlertid efterlyst risikovurderinger målrettet deres specielle arbejdsforhold. De synes ikke, at de skabeloner med risikovurderinger, der er i programmet Sikkerhed og Sundhed til Søs, dækker deres specielle forhold.
Workshop
For at komme lidt nærmere ind på de specielle arbejdsopgaver og risici, som sand og ralsugere har, inviterede Søfartens Arbejdsmiljøråd i maj repræsentanter for erhvervet til en workshop. Her fik søfolk og rederiansatte fra erhvervet lejlighed til at fortælle om og diskutere sikkerhed og arbejdsmiljø om bord på ”havets entreprenører” – for som en af deltagerne understregede: ”Vi er ikke en transportvirksomhed, men en entreprenørvirksomhed.”
Ambassadører
Med det som udgangspunkt gik workshoppen i gang med det formål at give arbejdsmiljøkonsulent Bo Jacobsen, Søfartens Arbejdsmiljøråd, inspiration og viden til at udarbejde skabeloner med risikovurderinger specielt målrettet dette segment i skibsfarten. Skabelonerne vil herefter blive integreret i programmet Sikkerhed og Sundhed til Søs. Workshoppen kunne med diskussionerne og de forskellige erfaringer, som kom på bordet, give deltagerne inspiration til at udarbejde risiko- og arbejdspladsvurderinger.
”For Rådet handler det også om at skabe større opmærksomhed om de risici, der er på sand- og ralsugere. Mit håb er, at en workshop som denne kan være med til at skabe gode ambassadører for sikkerheden om bord,” sagde Bo Jacobsen.
At netop erkendelsen af risici er et vigtigt emne, udtrykte deltagerne: ”For en dels vedkommende er skibene bemandet med tidligere fiskere, og vi er opvokset med, at arbejdet på havet indebærer visse risici, som man skal være parat til at løbe”. Eller som en anden formulerede det: ”Fokus på indtjening overskygger ofte sikkerheden. Det er os som besætning, der skal være med til at holde fokus på sikkerheden.”
Risikovillige
Med flere eksempler blev det illustreret, at søfolkene på sand- og ralsugerne er villige til at løbe endog store risici, men på spørgsmålet om, hvor store risici man vil løbe for at tjene penge, er svaret ikke klart, men en individuel beslutning. Hvad den ene ikke gør, gør den anden, eller den tredje, men deltagerne var enige om, at der bør skelnes skarpt mellem mod og dumdristighed. Der var også enighed om, at ”der er behov for at minimere risici og ikke acceptere dem som en del af erhvervet”. Det kan specifikke risikovurderinger af arbejdsopgaver måske være med til, erkendte de.
“... kommer man som nyansat i rederiet ud på et skib og ser to besætningsmedlemmer på dækket uden hjelm, så er man ikke idioten, der bruger hjelm, selv om det på forhånd var ens intention”
Holdninger
Gennem diskussioner i grupper blev der identificeret en lang række arbejdsopgaver, som er specielle for sand- og ralsugerne, og hvor der er behov for målrettede risikovurderinger – dog med en erkendelse af, at ”papir og instruktioner ikke kan tage højde for, at vi er forskellige som mennesker.” Procedurer betyder 20 procent, mens de konkrete handlinger vægter 80 procent – ”man kan altså ikke beskrive alt og så tro, at der nu er fred og ingen fare”, bemærkede flere af deltagerne. De ville på den anden side også gerne af med holdningen: ”Nåh ja, men det er jo en del af arbejdet”, som ofte bliver misbrugt efter et uheld eller en ulykke.
Lederens rolle
Sikkerhed om bord handler også om lederens rolle. Accepterer skibsføreren, at der gås på kompromis med sikkerheden, vil besætningen også gøre det. Bo Jacobsen sagde: ”Folk ved jo godt, hvordan de skal agere, men kommer man som nyansat i rederiet ud på et skib og ser to besætningsmedlemmer på dækket uden hjelm, så er man ikke idioten, der bruger hjelm, selv om det på forhånd var ens intention. Man vil jo gerne passe ind på skibet.” ”I indser måske ikke de risici, der er ved arbejdet, fordi I er vant til at arbejde på den måde, I gør. Med risikovurderingerne får I input til at bryde rutinerne og på ny se de risici, I er blevet blinde for,” fortsatte Bo Jacobsen som argument for vigtigheden af, at søfolkene om bord på sand- og ralsugerne interesserer sig mere for at udarbejde arbejdspladsvurderinger. Konklusionen kom til at stå uimodsagt, men deltagerne udtrykte tilfredshed over at have haft en dag til rådighed udelukkende med diskussioner om sikkerhed, og hvor de fik bekræftet, at der er mange farlige arbejdssituationer, som bliver accepteret som en del af arbejdet om bord på sand- og ralsugerne.
Tak for aktiv deltagelse til Peter Madsen Rederi, Rohde Nielsen & MSE grus.