Valg af sikkerhedssko

 
Op i gennem 1980’erne optimerede og effektiviserede NASA sig til en fatal ulykke, nemlig eksplosionen af rumfærgen Challenger i 1986.

Et af de steder, hvor producenterne har arbejdet meget, er med sålen. Der er gjort et stort arbejde for at mindske de stød og vibrationer, der bliver transporteret gennem skoen og op til ben og ryg.

 
 

Når man ser sig om efter nye sikkerhedssko, kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt det er løbesko, skechers eller sikkerhedssko, man ser på. Ligheden er slående. Fabrikanterne har endog formået at få bragt vægten ned, forøget komforten og forbedret ergonomien for brugeren af sikkerhedssko, så det er ikke alene udseendet, der er blevet forbedret.

Design

Nogle af argumenterne for ikke at bruge sikkerhedssko er, at de er tunge og ubehagelige at have på gennem en hel arbejdsdag. Derfor har skodesignerne gennem en årrække arbejdet med, at skoen skal være behagelig at have på og arbejde i. Nogle af tiltagene ligger især inden for komfort og ergonomi. Producenterne gør meget for at formpasse skoen og udvikle systemer, der reducerer sved og varmeudvikling i skoen. Dermed kan man også håbe på, at det er slut med den lugt af gnu, der rammer næseborene, når man tager skoene af.

Vægtreduktion

Der anvendes samtidig nye materialer til skoene, så de er blevet lettere. I stedet for at tåkappen er lavet af stål, producerer man i dag tåkapper i aluminium og kunststof. Det reducerer vægten mellem 40-50 %. Ligeledes har man reduceret vægten på sømværn med udskiftning af stål til kevlar. Sikkerhedsskoen overholder stadig de samme krav som ved tåkappe og sømværn i stål. Den lettere sko betyder, at man kan arbejde bedre i sine sko, og man bliver ikke hæmmet af at gå rundt i sine værnemidler. At man ikke hæmmes, øger lysten til at bruge skoene.

Ergonomi

Et af de steder, hvor producenterne har arbejdet meget, er med sålen. Der er gjort et stort arbejde for at mindske de stød og vibrationer, der bliver transporteret gennem skoen og op til ben og ryg. Et skibsdæk eller maskinrumsdørken har aldrig været kendt for at give efter, så en af de vigtige egenskaber, man skal se efter, når man er på indkøb af nye sikkerhedssko, er komforten og evnen til stødabsorbering. Hvis man af den ene eller anden årsag ikke har mulighed for at anskaffe sig sikkerhedssko, der er tilpasset ens ønsker, er der også et stort udvalg af indlægssåler, som kan forbedre skoens tilpasning. Sålerne kan være udformet meget forskelligt ogvære produceret af materialer, der spænder fra geléindlæg til såler lavet af samme materiale som polstringen i en NASA rumraket.

Lovgivning

På området omkring sikkerhedssko er lovgivningen klar: ”Sikkerhedssko skal bruges, hvor der er risiko for klemning, eller hvor der er risiko for fodskade fra faldende genstande.” ”Skridhæmmende såler skal bruges, hvor man er udsat for skridfare.” Fx i kabyssen. Altså gælder lovgivningen såvel på dækket som i maskinen og i kabyssen. Dette er ikke en udtømmende liste over anvendelsesområder. At loven siger, man skal bruge sikkerhedssko, er ikke ensbetydende med, at man kan vælge den sko, man ønsker. Det skal defineres ud fra arbejdsbeskrivelsen.

Valg af sko

Når man vælger sin sikkerhedssko, er det første, man skal se efter, om den er CE-mærket. Hvis den er det, opfylder den EN 345/EN ISO20345. EN345 er en standard, der kategoriserer skoen efter egenskaber. Når man er ude at finde nyt fodtøj, er det vigtigt ikke kun at blive forblændet af udseende eller pris, men samtidig finde den sko, der passer til ens arbejdsområde. Her kan man bruge standardsymbolerne for at finde frem til den rigtige sko. Hvis man tager en person, som arbejder på dækket, er der ikke meget ved, at skoene altid er fyldt med vand, fordi man valgte en sko, som ikke er vandafvisende. Hvis man ser på standarden, kan man hurtigt se, at sko mærket S1-S5 alle indeholder basisegenskaberne, men hvis man vil have en sko, der er vandafvisende (WRU), er det kun sko, der er mærket S2 eller S3, man skal vælge.

For en person, der arbejder i maskinen, kan det i nogle situationer være hensigtsmæssigt at have en sko med skridhæmmende egenskaber. Her kan man igen vælge mellem S1-S5. Da S4 og S5 er fodtøj af gummi, er der S1-S3 tilbage. Det er så udelukkende ved at kigge på sålen og salgsteksten, man kan finde ud af, om den er egnet. Når man har sikret sig ovenstående, er resten op til ergonomi og valget, om man vil imitere en langdistance-løber eller basketstjerne. Om ikke andet så på skoene.