Det siger lægen om søvnunderskud og dårlig søvn
af læge Henrik L. Hansen
Søvnunderskud og dårlig søvn, det vil sige søvn af kort varighed, på uregelmæssige tidspunkter eller med forstyrrelser f.eks. på grund af støj, er karakteristiske problemer for personer med skifteholdsarbejde.
Det er veldokumenteret, at personer med skifteholdsarbejde har en forhøjet risiko for sygdomme i hjerte, kredsløb og mave og dermed også i risiko for for tidlig død.
De helbredsmæssige konsekvenser af skifteholdarbejde er reelle. Alt tyder dog trods alt på, at den negative effekt er væsentlig mindre end velkendte risikofaktorer så som rygning, overvægt og fysisk inaktivitet. Kombinationen af alle risikofaktorer er selvsagt den værst tænkelige situation.
Den traditionelle vagtopdeling på skibe betyder, at man i hele udmønstringsperioden ofte ikke får en regulær nats søvn – om natten. Tidligere var der jævnligt mulighed for dette under havneophold, men i dag er havneopholdende tværtimod blevet en ekstra arbejdsmæssig belastning med dårlige muligheder for en rolig søvn på grund af konstant aktivitet om bord.
De korte udmønstringsperioder, som mange har i dag, giver mulighed for delvis at kompensere for de uhensigtsmæssige søvnmønstre under udmønstringen. De kompenserer dog næppe fuldt ud for de helbredsrisici, som skifteholdsarbejdet medfører.
Det vil være en god idé at eksperimentere med alternative arbejdstilrettelæggelser for bedre at tilgodese behovet for i hvert tilfælde at sikre, at alle om bord jævnligt får en regulær nats søvn. Mennesker er dog meget forskellige og har dermed også forskellige behov.
Om arbejde på skibe, hvor man passerer tidszoner
Søfarende på skibe, som passerer tidszoner, vil opleve, hvad der svarer til jetlag i større eller mindre omfang. Problemets omfang afhænger selvfølgelig af skibets fart, og om skibet sejler østpå eller vestpå og den enkelte person.
I skibsfarten er problemet selvfølgelig væsentlig mindre end i luftfarten, men på lange rejser på hurtige skibe kan den samlede ændring i tid være ganske betydelig og samlet give jetlag symptomer, dvs. søvnforstyrrelser og uligevægt – forhold, som alle kan indvirke negativt på helbredet. Et grundlæggende problem er, at kroppen har svært ved konstant at ændre døgnrytmen. Hormonudskillelse og mange andre forhold i kroppen er nøje styret af kroppens indre ur.
Jo mindre ændringer per døgn, jo mindre vil kroppen registrere en ændret døgnlængde. Er et skib to døgn om at passere en tidszone, vil det være bedre at fordele ændringen på 2 gange 1/2 time frem for at ændre skibstiden med en time. Ændring af skibstiden mindre end 1 time kan dog selvfølgelig medføre visse praktiske problemer.
Direkte påmønstring og påbegyndelse af vagtarbejde efter en lang udrejse til skibet over mange tidszoner kan udgøre en reel risiko for sikkerheden om bord. Personer, som i udtalt grad er påvirket af jetlag, kan risikere at fungere lige så dårligt som en beruset person.
Forskellige lægemidler har med større eller mindre held været anvendt mod jetlag. Der er ikke overbevisende dokumentation for, at de har nogen plads inden for søfarten.