ADVARSEL! Læs ikke denne artikel!
ADVARSEL! DU SKAL IKKE LÆSE DENNE ARTIKEL, HVIS DU ELSKER INDVIKLEDE INSTRUKSER OG INTETSIGENDE DIAGRAMMER
I vores sidste nummer af "at SEA" bragte vi en artikel om, hvorledes nudging kan bruges til at ændre maskinfolks adfærd til at få bedre søvn gennem fx en sundere kost. Men kan nudging også bruges til at forbedre sikkerheden? Vi har spurgt vores kollega i SEA HEALTH & WELFARE, seniorkonsulent Søren Bøge Pedersen, hvad han mener.
Søren, hvad er nudging er for en størrelse?
Du kan tænke på nudging som en måde at give folk et venligt skub til at tage det rigtige valg. I en arbejdsmiljømæssig kontekst kan det være det sikreste eller sundeste valg. Det kan gøres ved at ændre på små ting i miljøet, som medfører, at folk intuitivt tager de rigtige beslutninger, fordi det giver mening, fordi det er nemt, fordi man ikke skal tænke for meget over det, fordi andre gør det, og fordi man har lyst.
Nudging er smart, fordi metoden hjælper personer til at have en adfærd, som de faktisk har lyst til at have. Jeg tror, at vi alle har oplevet en lufthavn, hvor skiltningen er katastrofal. Hvor man som rejsende pisker rundt og ikke kan finde hoved eller hale. Men vi kender også de gode, hvor alt fungerer og hvor man som rejsende oplever, at tavler med flytidspunkter og henvisning til gates er klart synlige og sidder de rigtige steder. Man oplever tydeligt, når der er tænkt over tingene, og hvornår der ikke er.
Hvorfor fungerer det sådan?
Din hjerne er delt op i to systemer. System 1 er det, som tager sig af beslutninger, som er hurtige, automatiske, ukontrollerede, ubevidste og intuitive.
System 2 er derimod for beslutninger, som er langsomme, velovervejede, bevidste og refleksive. Forskning viser, at ca. 90% af de beslutninger vi træffer, kommer fra system 1, men at vi som mennesker har behov for at identificere os som system 2 mennesker, der træffer kloge, rationelle, eftertænksomme valg. Men sådan er det bare ikke.
Kort fortalt er hjernen luddoven og vi vil helst blive i system 1 for at spare energi til hårdere tider. Som mennesker tager vi de lette valg og springer over, hvor gærdet er lavest, hvis det er muligt.
Vi orker ikke at læse en IKEA-manual eller en lang instruks til, hvordan man starter nødgeneratoren op, hvis vi kan undgå det. Vi gider godt, hvis manualen er letlæselig, kort og ukompliceret. Vi gider ikke bevæge os langt efter PPE, hvis det ikke er ved arbejdsstedet, og vi gider slet ikke at læse et langt kompliceret skema om, hvordan man skal beskytte sig mod epoxyfarerne. Læg så oven i, at vi er trætte efter lange vagter eller stressede på grund af arbejdsbyrden. Så bliver vores hjerne med garanti ovre i den ukomplicerede system 1 halvdel. Hjernens system 2 er lukket ned for længe siden.
Vi tager de nemme løsninger, hvis instruksen er svær at forstå ved maskinen, og hvis flowdiagrammet ved åbning af bovporten ikke kan tydes, kigger vi på det og gør det, som vi synes giver mening for os i øjeblikket. Og det er ikke altid den sikre løsning.
Du siger vi er dovne… Hvad kan man så gøre for at undgå det?
Efter 15 år i branchen har jeg ikke set mange instrukser, APV’er, skilte eller vejledninger, som henvender sig til system 1. Tværtimod er der for meget tekst, som står i en pærevælling uden brug af farver eller ikoner til at markere, hvad der er særlig vigtigt. Det vil sige, at alt bliver lige vigtigt. System 1 hvisker os i øret og siger ”Det magter du ikke…” I vores arbejdsdag på skibet finder vi minimal brug af fotos, og diagrammerne er måske endda udarbejdet af ingeniører uden noget kendskab til søfarten.
Så hvorfor ikke tage et foto af nødgeneratoren og lægge det ind i en powerpoint?
1. Start her, 2. åben her og 3. luk her mens du dræner 4. osv. Forestil dig en skibsassistent, som bliver sendt ned i nødgeneratorrummet og ikke lige kan huske dét, som han fik af vide for tre måneder siden under udvidet B&B øvelse. Det er mørkt, det larmer over VHF’en med blandede beskeder, hvor nogle af dem er til ham. Han er stresset og bruger sin hjernekapacitet maksimalt. Send ham så ind i et mørkt rum for at følge en lang instruks på en A4-side, som hverken har fotos eller tegninger. Det er jo nærmest dømt til at mislykkes.
Det kunne også være nødbrandpumpen, der skal startes eller nødstyring i styremaskinen. Og som sømand ved man jo godt, at tingene altid har det med at eskalere. Når ulykken rammer, ligger skibet måske hårdt i søen, ruller kraftigt i søen og VHF er ikke lige opladet. Jo flere stressfaktorer man indsætter - jo større sandsynlighed er der for at folk tager impulsive og intuitive valg, da hjernen er ved at eksplodere af input.
Hvorfor ikke male hylderne med epoxy røde. Farv epoxy PPE-skabet rødt og lav en henvisning til værnemiddelskemaet med en rød prik. Så vil enhver, der skal male vide præcis, hvordan han skal beskytte sig. Det skal være nemt for folk at tage de rigtige valg. Det sikre valg. Sæt små mærkater på proviantkasser, der viser korrekt løfteteknik. Sæt mærkater på, der viser, hvor mange kilo varerne højst må veje, når de løftes op. Desværre er skibenes design, konstruktion og systemer lavet til system 2 hjernedelen.
Man skal konstant tænke sig om, man må ikke være ”complacent”, man skal være rationel, man skal være alert, man skal være opmærksom, og hvis det går galt er det sømandens egen skyld, fordi han ikke var nogle af delene. Det læser vi stadig tit i ulykkesrapporter. Det er en skam, at søfolkene får skylden, når uheldet måske kunne have været undgået, hvis et meningsfuldt skilt havde hjulpet sømanden.
Er der et ønske om at ændre på systemerne?
Jeg bliver glad, hver gang jeg oplever, at der er nogen som har tænkt lidt ud af boksen. Et eksempel som jeg ser er at skrive værelsesnumre ved sæderne på indersiden af FF-båden, så folk ved, hvor de skal sidde og selerne på forhånd er tilpasset deres korpus, eller små cirkler på dækket ved FF-båden så evakueringslederen lynhurtigt kan se, om der mangler nogen. Det er jo nudgingprincipperne, der er brugt så nydeligt.
Hvad vil du anbefale, at man gør som en start?
De folk, som opererer med tingene på daglig basis, skal inddrages. De folk, som til daglig har fingrene ned i skidtet, skal spørges ”når du skal bruge denne maskine – giver denne skiltning mening? Er du bevidst om denne specifikke fare for overtryk, når du åbner for ventilen eller skal du huske på det? Kan vi på stedet minde dig om det? Er denne procedure for lukkede rum forståelig? Kan vi skrue ned for ordvalget og bruge et godt foto, diagram eller pictogram? Har vi opmærksomhed på de rigtige ting, på de rigtige tidspunkter, når vi fortøjrer? Bliver processen uforståelig på nogle områder. Prøv derefter at gøre arbejdsgangene lettere i samråd med folkene, der arbejder. Etablér forståelig skiltning placeret på relevante steder og hav ikke flere skilte, der fortæller det samme.
Vil ledelsen ændre en adfærd, er det også vigtigt, at ledelsen specificerer hvilken adfærd, de ønsker. Det er ikke tilstrækkeligt at sige ”Vi skal leve sundere ombord” eller ”Vi skal spise mere grønt”. Så bliver effekten også derefter. Ingen tager ansvar – ingen gør noget” Det skal helt ned i specifik ønsket adfærd. ”Vi ønsker at få 2 kg kogte gulerødder til vores aftensmad og vi starter ud med, at det skal være onsdag aften i uge 34”. Når den definerede adfærd er klar, kan nudging metoderne sættes i gang.
Fakta: SEA HEALTH & WELFARE arbejder på at udbrede viden om nudgingmetoderne om bord på de danske skibe. Vi vil over årene udvikle et inspirationskatalog med gode eksempler fra skibene, som andre kan lade sig berige af. Skulle man have lyst til at få besøg ombord af en arbejdsmiljøkonsulent for at gennemgå sit skib for eventuelle nudging-metoder, skal man bare tage fat i os, og vi stiller gerne op.
Vil du vide mere om, hvordan din hjerne fungerer?
Den bedste bog på markedet for tiden er ”Jytte fra marketing er desværre gået for i dag”. Du kan finde en omtale af bogen på s. 25 i dette magasin.
Biblen indenfor nudging vil nok være ”At tænke hurtigt og langsomt”.