Skallerup Klit
Et fint Kalmar fritidshus på 71 m2 beliggende på en dejlig naturgrund, med udsigt ud over naturen og Vesterhavet i Skallerup Klit, ca. 10 km syd for Hirtshals og ca. 2 km nord for den charmerende lille ved Lønstrup.
Der er 7 sengepladser fordelt på 3 værelser og alt nødvendigt inventar, herunder TV og trådløs internetforbindelse.
Udlejningsprisen er kr. 4.500 i ugerne 22-34 og kr. 3.300 i de øvrige uger. Depositum kr. 1.000.
Se billeder her
Se lyset ved Skallerup Klit
Digteren, brushovedet og kvindebedåreren Holger Drachmann var også draget af jagten på rav. En jagt der hører vestkysten til. Alle bør unde sig den oplevelse at finde en stump – stor eller lille – af den varmt glødende, solmættede hilsen fra fortidens skove.
"De gik langs det legende hav,
Og bølgerne dansede så lette
med skum ad den gyngende slette;
De vandrede langsomt fod for fod,
Standsed og bukkede sig, hvor de stod;
de søgte sig rav."
Men der er nok af andre muligheder for at udfolde sig i det nordvestjyske, hvor Søfarendes Ferieboliger har et feriehus 200 m fra Vesterhavet, syd for Hirtshals. Et pragtfuldt udgangspunkt for en på én gang afslappet og aktiv ferie i toppen afDanmark.
Hvad er skønnere end at vågne op en vintermorgen i feriehuset ved Skallerup Klit, og lade sig hypnotisere af det enestående lys, og nyde den friske vind fra vest, akkompagneret af havets brusen i det fjerne. En perefekt begyndelse på en ny dag med masser af oplevelser for børn og voksne. Man kan vælge den langstrakte, buldrende strand, finde og fornemmelse af at svæve i det fri til den ene side af huset, eller du kan lade dig lokke af centeret med et samlet aktivitetstilbud under samme tag. Her er alt lige fra et stort badeland, bowling- og badmintonbaner, en hyggelig irsk pub, og mulighed for at leje cykler.
Området ved Skallerup Klit har en fortid som lejr for tyske flygtninge efter 2. Verdenskrig, og én af de oprindelige skovmandshytter fra flygtningelejren er bevaret og i dag indrettet som museum.
Sommer og vinter byder Skallerup Klit således på både fred og ro, på masser af oplevelser og aktivitetsmuligheder – og oven over det alt sammen - lyset ved Vesterhavet.
Se housetour hende
FORSLAG TIL TURE
Lønstrup
Også kaldet kunstens by, har et fantastisk udvalg af kunstnere og kunsthåndværkere med mange arbejdende værksteder. Gå langs stranden fra Skallerup Klit ca. 1 km til Lønstrup, som har et bredt udvalg af spisesteder, lige fra det fantasifulde, gastronomiske køkken til mad i børnehøjde. Her er delikate fiskeretter på mange af menukortene, som området i sig selv naturligt ligger op til.
Skagen
Danmarks nordligste by byder på et helt fantastisk ferieliv med masser af cafeer og butikker. Gå en gå tur ud til Grenen, hvor Nordsøen og Kattegat mødes fra hver sin retning. Skagens Museum og mange andre museer rummer malerier, tegninger og skulpturer udført af de mange kunstnere, der besøgte Skagen i perioden 1870-1930.
Rubjerg Knude
Det højeste punkt ved Rubjerg Knude er ca. 90 meter over havet, og omfatter ca. 50 meter regulær klint og ca. 40 meter klit opbygget af flyvesand. Klitdannelsen har især været kraftig de sidste 50 år. Dette ses tydeligt ved Rubjerg Knude Fyr, hvor klitten er lige så høj som fyret.
Børglum Kloster
Nogle dage forsvinder klostret. Altså sådan helt forsvinder.For spøgelsesentusiaster er Børglum Kloster et sandt mekka. Den tidligere forhadte bisp og strandrøver Stygge Krumpen havnede i helvede, men en gang om året får han lov til at komme i Himlen. Når bispen slipper fri fra det underjordiske, siger myten, at han trækker Børglum Kloster med sig.
Nordsømuseet
Mange store og små akvarier med ca. 60 forskellige fiskearter fra Nordsøen, spændende udstillinger, et stort udendørs sælarium og daglige aktiviteter for børn og voksne.
Ørnereservat
Oplev havørnen med sit enorme vingefang, kongeørnen som er himmelrummets ubestridte storvildtsjæger samt vandrefalken og jagtfalken med deres uforlignelige flyvekunst og jagtteknik. Overvær på tætteste hold verdens største ørne bliver fodret og udfoldet sig frit over toppen af Danmark.
Råbjerg Mile
I Råbjerg Mile får naturen lov at råde. Vandreklitten er en af de største i Europa. Omkring 3,5 millioner m3 sand rummer den imponerende, 35-40 meter høje sanddynge, der danner en "miniørken" på næsten 1 km2. Med en gennemsnitshastighed på ca. 15 meter om året bevæger sig klitten med den fremherskende vind mod nordøst.
Skallerup Seaside Resort
Feriecenter med bl.a. bowling, vandland og legeland.
Vennebjerg Golf Pay and Play
Wn smuk 12 hullers pay & play bane, hvor alle der har lyst til at spille golf er velkommen. Der kræves altså ikke greencard eller tideligere erfaringer for at spille.