Hvis i bruger vibrerende værktøjer på arbejdspladsen, og ansatte kontinuerligt udsættes for vibrationer, kan de på sigt risikere at få skader. Her får I en oversigt over, hvilke skader, der kan forekomme, og hvordan I kan undgå dem.

 

Vibrerende værktøjer

Vibrerende værktøjer kan forårsage ulykker, skader og sygdomme som stikken og snurren i fingrene eller hvide fingre.
Vibrerende omgivelser (helkropsvibrationer) kan forårsage ulykker, skader og sygdomme som skader på led, smerter i fødder, ben og ryg og ubehag og træthed.

Hvide fingre opstår ved, at blodkarrene i fingrene trækker sig kraftigt sammen på grund af vibrationerne. Fingrene bliver hvide, følelsesløse og sover. Et anfald kan vare fra 15 min. til en time. Hvide fingre bliver værre af rygning, fordi nikotinen får blodkarrene til at trække sig yderligere sammen.

Nervefibrene kan også blive skadet af vibrationer. Det fører til en stikkende fornemmelseog nedsat følesans i fingrene. Endelig kan vibrationer belaste og slide leddene og musklerne i hånden kan blive svækkede. Hvis du først har fået hvide fingre, kommer du ikke helt af med det igen. Det bliver dog lidt bedre, hvis du ikke længere bliver udsat for vibrationer.

 

Helkropsvibrationer

Vibrerende omgivelser udsætter besætningen for helkropsvibrationer. Det kan på længere sigt skade leddene, bl.a. i rygsøjlen. Personer, som står på vibrerende underlag, kan få smerter i fødder, ben og ryg.

Det er begrænset med viden, vi har om virkningerne af helkropsvibrationer, fordi der ikke er forsket meget indenfor området. Skotter der knirker, og ting der rasler, kan holde en person vågen og skabe megen irritation. I kan bekæmpe følgerne ved at skrue ting fast eller lægge filtlag ind, så det ikke knirker.

 

Tommelfingerregelen

For at undgå skader fra vibrerende værktøj er her lidt rettesnore:

Værktøjets vibrationsstyrke

Længste effektive arbejdstid pr. dag

10 m/s2 (140 dB (HA))

0,5 time

6 m/s2 (135 dB (HA))

1,5 time

3 m/s2 (130 dB (HA))

4 timer

1 m/s2 (125 dB (HA))

Lille risiko

 

kom godt i gang

Dette skema kan I bruge som en rettesnor for, hvor lang tid I maksimalt bør arbejde med vibrerende værktøjer. Skemaet viser risikoen for skader. Hvis arbejdet foregår hver dag eller flere dage i træk, vil 10% have skader efter 10 år. I kan godt arbejde i længere tid, end skemaet viser ved akutte opgaver og enkeltstående tilfælde. Når I køber nyt værktøj, bør I undersøge de forskellige værktøjers vibrationsniveauer. Leverandører har pligt til at give jer disse oplysninger.

Download materialet om vibrationer (dansk)

Download materialet om vibrationer (engelsk)

 

Excelark - eksponering for hånd-arm vibrationer

Med dette Excel-ark kan du beregne belastninger for flere arbejdsprocesser i løbet af en dag med forskellige vibrationsstyrker.

Hent Excel-ark til beregning af belastning

 

Lovgivning

I Søfartsstyrelsens Meddelelser A Kapitel III B-2 om vibrationer finder du bl.a grænseværdier og aktionsværdier for henholdsvis hånd-arm-vibrationer og helkropsvibrationer. Søfartsstyrelsen har også udgivet en pjece om vibrationer, der findes på www.sofartsstyrelsen.dk.

 

International regulering

Anvend hensigtsmæssig beskyttelse og tag forholdsregler mod udsættelse for vibrationer. Ellers risikerer du uønskede sundhedseffekter.

Yderligere information findes i MOSH vejledningen: 6.2.2 Vibrations.

 
 

Kunne du bruge dette?