vi har udviklet syv "how to do" VIDEOER, der skal hjælpe dig og din besætning med at udføre løft og skub, mens du passer på din krop. Budskaberne er enkle og nemme at huske. Hver film varer ca. fire minutter og indeholder fire gyldne regler til at udføre dit arbejde uden belastning og gener.

 

Hey du… næse og fødder i samme retning

Det lyder måske som en skrap kommando men skal faktisk betragtes som en godt kollegial råd og rigtig god huskeregel, hvis du er i gang med at sætte tunge papkasser ind på hylder under proviantering. Det er en huskeregel, der er værd at huske på og minde hinanden om, så gode løfteteknikker bliver indarbejdet i de daglige gøremål.

Det handler om at undgå, at du får ondt i ryggen, i skuldre og lænd, at få ondt i hovedet og ømme knæ. Ligegyldigt hvor du arbejder om bord, skal du højst sandsynligt løfte noget, bære noget eller bruge dine arme til det samme igen og igen.  Ved du, hvordan du gør det rigtigt? Hvis du gør det forkert, kommer det til at gøre ondt på et tidspunkt.

 

ergonomi på youtube

Huskereglen næse og fødder i samme retning er blot en af  mange gode ting at huske fra de syv små ergonomiske videoer som SEA HEALTH & WELFARE har udviklet i godt samarbejde med besætningerne på CROWN SEAWAYS and PEARL SEAWAYS.

Vi kan nemlig alle glemme, hvordan vi løfter, skubber, trækker og bukker os ned. De syv film skal betragtes som både instruktion til nye medarbejdere, men også viden som du til en hver tid kan bruge til at genopfriske din viden om korrekt ergonomi. Filmene kan med fordel bruges i forbindelse med udarbejdelse af jeres risikovurderinger.

Budskaberne er enkle, vedkommende og nemme for dig at huske. Hver film varer ca. fire min. og indeholder fire gyldne regler, som kan hjælpe dig med at gøre tingene rigtigt. Lige dér, hvor du er – ready to go.

 
 

Du kan blive klogere på

  • Hvordan løfter jeg rigtigt og hvordan belaster jeg mine arme mindst, når jeg skubber?

  • Hvordan undgår jeg at vride min krop, så jeg ikke får ondt i lænden?

  • Hvordan serverer jeg på tunge fade, så jeg ikke belaster mine underarme?

  • Hvordan skubber jeg en trolley, så jeg ikke får ondt i ryggen?

  • Hvorfor var det nu, at jeg skulle have vægten tæt på maven?

 

Så er du én af de, som…

  • reder en seng på 96 sek.?

  • løfter det tunge topstykke eller bærer 25 liters smøreoliedunke igennem maskinrummet?

  • støvsuger 100 kabiner i høj tempo eller kører du rundt med trolleys fyldt med tung linned?

  • er med til at løfte 25 kg sække af kartofler ind på hylderne, eller bærer du kasser med tunge kålhoveder ind i kølerummet?

  • er tjener og serverer ved bordene med tunge bakker?

  • bærer, hiver og løfter tykke trosser på fortøjningsdækket eller surrer trailere med tungt surringsgrej?

  • tømmer skraldspande eller vasker vinduer?

  • svinger dej i bageriet og løfter tunge rugbrødsforme ud og ind af ovnene ?

Så er du godt hjulpet på vej med disse vidoer. Vi håber filmene kan starte en god dialog mellem dig og dine kolleger og være med til at skabe en arbejdskultur, hvor I hjælper hinanden med at gøre arbejdet ergonomisk rigtigt og minde hinanden om det, hvis andre glemmer det.  Vi gør hinanden opmærksomme på, hvordan gør vores arbejde bedst og hvordan du kan undgå ergonomiske belastninger så du kan få det bedre når du er færdig med dit arbejde så du undgå at bruge din fritid på at hele dig for at komme tilbage på arbejde

 

Brug filmene til

  • uddannelse og undervisning, når nye medarbejdere kommer om bord.

  • sikkerhedsudvalgsmøderne i forbindelse med udarbejdelse af risikovurderinger eller forebyggelse af skader.

  • personalemøderne i de forskellige afdelinger. Hvordan var det lige vi gjorde?

  • intranettet – dér, hvor du er – klar til at komme i gang.

Videoerne på engelsk. Du kan også bestille dem på en USB-nøgle ved at skrive til info@shw.dk.

 

Artikler relateret til ergonomi