Kræftfremkaldende stoffer

Hvorfor er det vigtigt at forebygge arbejdsrelateret kræft?

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur har i 2015 opgjort, hvor mange der dør som følge af deres arbejde. 53 % af dem der dør af arbejdsrelaterede sygdomme, skyldes kræft. Derfor er det særlig vigtigt at forebygge udsættelsen for kræftfremkaldende stoffer og materialer.

Hvilke stoffer og materialer er kræftfremkaldende?

For at kunne tage de nødvendige forholdsregler mod udsættelse for kræftfremkaldende er det godt at vide, ved hvilke arbejdsprocesser der indgår eller udvikles kræftfremkaldende stoffer.

Her er nogle eksempler:

Stegeos i kabyssen
Olietåger eller udstødning i maskinrum
Fuelolie/brændstof påfyldning
Brugte olier (hudkontakt) der findes i maskinrum
Afprøvning af brændstofventiler
Dieselos på vogndæk (Ro-Ro, Passagerskibe)
Svejsning
Slibning i rustfri stål
Udstødning fra motor kommer ind i skibet
Malinger (udendørs)
Maskinrums kemikalier (Carbon Remover, ACC9….)
Transport af kræftfremkaldende stoffer – de forskellige arbejdsprocesser på dækket.
Solskin
Rygning og passiv rygning
Håndtering af asbestosholdige materialer

Forebyggelsesprincipperne og kemisk risikovurdering

Forebyggelsesprincipperne er de samme, som skal anvendes ved planlægning og udførelse af ethvert arbejde. Dette princip kaldes STOP.
STOP-princippet står for Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske løsninger og Personlige værnemidler.

Den kemiske risikovurdering skal være skriftlig, og der skal i vurderingen indgå følgende 7 elementer:

Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
Eksponeringsgrad, -type og -varighed
Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer, herunder mængden (spray, opvarmning)
Virkningen af forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes
Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
Arbejdstilsynets grænseværdier
Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed (sikkerhedsdatablad)

Eksempler på risikovurdering

Overordnet kan man sige, at “fare x udsættelse = risiko”.

Bunkering

Bunkring er forskelligt fra skib til skib, da det afhænger af skibets konstruktion.

Forebyggelsesprincippet STOP kan fx anvendes på følgende måde:

Substitution: Fuelolie kan godt have forskellig farlighed, men vil altid være kræftfremkaldende. Det er derfor sjældent, at man kan bruge et mindre farligt produkt. Man skal have et sikkerhedsdatablad for fuelolien for at få den nødvendige viden om produktet. I fremtiden kan man måske bruge andre mindre farlige fremdrivningsmidler eller skibet kan sejle på el.
Tekniske løsninger: Selve brugen af fuelolien foregår lukket, men der frigives meget store mængder luft fra tanken i forbindelse med bunkeringen. Hvis der sker en opvarmning af tanken, øges afdampningen og dette skal medtages i vurderingen. En løsning kan være at anvende vapour return. Måske kan dette kun lade sig gøre nogle gange. En anden mulighed er en ventilator, der sender luften væk. Man kan også etablere kulfilter på luftudtaget.
Organisatorisk løsninger: Hvis opgaven varer længe, kan man dele jobbet mellem flere personer. Det er også vigtigt i vurderingen at tage stilling til, hvor man skal stå i forhold til, hvor luften kommer ud fra tanken.
Personlige værnemidler (nødløsning): Åndedrætsværn, handsker og anden hudbeskyttelse fx forklæde.

Arbejde på vogndæk (lastning, losning og rengøring)

På grund af vogndækkets indretning er denne arbejdsopgave forskellig fra skib til skib.

Forebyggelsesprincippet STOP kan fx anvendes på følgende måde:

Substitution: Det er ikke muligt at foretage substitution. I fremtiden vil fx flere el-biler hjælpe. Her har man ikke mulighed for at få viden om farligheden fra et sikkerhedsdatablad.
Dieselos indeholder Polyaromatiske kulbrinter (PAH) og + ultrafine partikler, der anses for kræftfremkaldende.
Teknisk løsninger: Ventilation på vogndækket. Det er vigtigt at dette anvendes korrekt i forhold til indblæsning og udsugning. Vindforhold skal også tages i betragtning. Man kan benytte sig af afmærkning af zoner, hvor man ikke bør opholde sig og kørelys. Det er også vigtigt, at rengøringsmetoden ikke er højtryk eller tørfejning. Det er også vigtigt at foretage målinger for at kunne anvende ventilationen korrekt.
Organisatorisk løsninger: Tag stilling til hvor besætningsmedlemmerne skal være placeret ved lastning – og lodsning (kan være forskellige arbejdssituationer). Man kan dele jobbet mellem flere, så man ikke udsættes i lang tid.
Personlige værnemidler (nødløsning): Åndedrætsværn (P3).

Malearbejde udendørs

Malerarbejdet foregår forskelligt fra skib til skib på grund af konstruktionen og der anvendes også forskellige typer maling.

Forebyggelsesprincippet STOP kan fx anvendes på følgende måde:

Substitution: Næsten alle anvender epoxymalinger udendørs. Man skal tage stilling til, om dette er nødvendigt, da det giver risiko for epoxyeksem. Alle udendørs malinger indeholder ethylbenzen, der anses for at være kræftfremkaldende. Man kan i stedet vælge, at man kun for foretaget malearbejde på værft.
Man skal have et sikkerhedsdatablad for at få den nødvendige viden om produktet.
Teknisk løsninger: Der skal være lokaludsugning i malershoppen. I fremtiden vil man måske se udvikling af en malerrobot.
Organisatorisk løsninger: Alt efter hvor stor arbejdsopgaven er, kan man dele jobbet mellem flere personer. Man kan overveje, hvor man skal stå i forhold til opgaven. Kan man fx bruge et langt skaft til malerrullen eller kan man placere sig rigtigt i forhold til vindretning.
Personlige værnemidler (nødløsning): Åndedrætsværn – dragt –handsker.

Særlige regler for arbejde med kræftfremkaldende stoffer

Også her bruges STOP-princippet; Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisering og Personlige værnemidler.

Der er i lovgivningen et skærpet forebyggelsesprincip for kræftfremkaldende stoffer, herunder først substitution, hvor det skal dokumenteres, at det ikke kan lade sig gøre.
Indenfor de tekniske foranstaltninger gælder det, at håndteringen skal foregå i lukket anlæg, hvis muligt og der må ikke være eksponering.
Der er ikke nogen nedre grænse for, hvornår man kan få kræft af et kræftfremkaldende stof. Det er derfor ikke nok, at man overholder grænseværdien.
Der skal være driftsalarm på ventilation.
De organisatoriske tiltag omfatter bl.a. særlige bade- og omklædningsforhold. Dette håndhæves for nybyggede tankskibe, der må sejle med kræftfremkaldende stoffer som last.
Endvidere skal rederne føre en ajourført liste over de arbejdstagere, der vurderes at kunne være eller have været udsat for risiko ved arbejde med kræftfremkaldende stoffer med angivelse af påvirkningen. Oplysningerne om den enkelte arbejdstager skal opbevares i 40 år, efter at risikoen er ophørt. Ved rederiophør skal listen sendes til Søfartsstyrelsen.

Og hvis ovenstående ikke beskytter tilstrækkeligt, skal der anvendes yderligere personlige værnemidler.