Feedback og tillid

 
Ledelse+side+13.jpg
 
 

Ledelsesforskning viser, at tillid er et helt centralt parameter i forhold til at lykkes med ledelse generelt. Er der stor tillid til dig som leder og er tillid udbredt om bord på skibet, så bliver arbejdet mere effektivt, trivslen højere og konfliktniveauet lavere, end hvis tilliden til dig som leder er lav.

Et redskab til der styrker dig i ledelsen er, blandt andre, Feedback-metoden.

 

Feedback og tillid

Konsekvens

Tag fat i vedkommende hurtigt hvis du er utilfreds med noget. Det skaber tillid, at du ikke taler bag folks ryg eller at din utilfredshed kommer som en overraskelse sidst på turen i forbindelse med vurderingssamtalen.

Gentagelse

Bliv ved med at gentage, at du vil have, at folk kommer til dig, hvis de er i tvivl om noget i forbindelse med arbejdet, eller hvis de har behov for information. Vær opmærksom på at have et åbent kropssprog, når du beder folk komme til dig, så de kan se, at du mener det.

Brug gode eksempler

Fremhæv og anerkend de gode eksempler når folk er kommet med spørgsmål, tvivl eller feedback.

Beløn/ros

Anerkend og sæt generelt positivt fokus på den adfærd, du gerne vil have om bord. Over tid bliver det dermed til kulturen – fx feedbackkulturen.

Egen reaktion

Vær opmærksom på, hvordan du reagerer, når du modtager feedback og på, hvordan du virker på andre; det gælder også dit kropssprog. Det er nødvendigt, at du viser, at du værdsætter feedback fra medarbejderne, fx ved at sige tak - også selv om du ikke er enig i den feedback, du modtager.

 

Positiv/negativ feedbackmetode

 
Feedbackmetode DK (1).png
 
 

Vil lære mere om ledelse? Så klik her