Planter, krydderurter og blomster: Velkommen om bord i de flydende urtehaver
Hvem siger, at man kun kan dyrke planter på land? Man kan lige så godt dyrke liljer og tomater året rundt på et skib. VISTULA-, MONACO-, MAASTRICHT-, MARSEILLE-, VAYENGA- og EBBA MAERSK er levende bevis på dette. Vi er blevet inviteret i urtehaverne på de seks containerskibe.
Af Belinda Hoff, velfærdskonsulent i SEA HEALTH & WELFARE, Brielle, Rotterdam
VISTULA MAERSK
”Oliver og jeg havde det så sjovt med at lave vores egen lille have. Vi havde det VIRKELIG sjovt med at lave den her! Vi satte noget god musik på og drømte os væk. Ligesom om vi havde været hjemme! Men det at være herude på havet gjorde det faktisk til noget helt særligt. Nu har overstyrmand Daniel samlet alle aspiranterne, Oliver, Anders og Kalle, og de har det alle sjovt med at lave blomsterbede, der ser lidt mere professionelle ud!”
– Karin, aspirant
mONACO MAERSK
”Jeg ønskede mig en have på skibet, fordi jeg savnede mine planter derhjemme. Derhjemme plejede jeg at tale med mine planter, sørge for at fjerne de døde blade og blomster og vande dem hver dag.
Planter ændrer et rums udseende markant. De bringer et rum til live. I en verden omgivet af blåt, er dette strejf af grønt en livline. Der er ingen tvivl om, at messen ser endnu smukkere ud end før, nu hvor vi har en have på skibet. Planter i fællesområderne og på vores værelser har en positiv psykisk indvirkning på besætningen.
At have noget levende at tage sig af virker beroligende på besætningen, ikke mindst i disse tider, hvor orlov på land ofte ikke er muligt, og vi tilbringer længere tid til søs.”
– Jeffrey, overstyrmand
mAASTRICHT MAERSK
”Det var her, det hele startede! Besætningen bad mig hjælpe med at skaffe jord og planter, blomster og krydderurter om bord. De havde den bedste, mest motiverende oplevelse, da deres jordbærplante var i blomst, og de første to ’havdyrkede’ (som i ’hjemmedyrkede’) jordbær blev brugt som pynt på vaniljeisdesserten og givet til de to besætningsmedlemmer, der havde været længst om bord. Nu hjælper alle med at passe planterne. De giver det endda videre som en opgave til deres afløsere.”
– Velfærdskonsulent i SEA HEALTH & WELFARE, Belinda Hoff
mARSEILLE MAERSK
”Jeg har aldrig været på et skib med så mange planter. De giver værelserne en særlig æstetik. De bliver alle passet hver dag, og det skaber en særlig stemning af liv og lys, en slags følelse af at være hjemme.”
– Jannie Dinesen, 2. styrmand
VAYENGA MAERSK
”Vi har haft planter om bord, siden vi overtog skibet i 2018, men urtehaven blev først anlagt i år. Planterne og krydderurterne bliver passet af aspiranterne Daniel Florin Panait og Andreas Sveistrup og overstyrmand Lars-Philip Traneflykt, vores ’svenske kok’. Lars-Philip bruger krydderurterne, når han hjælper hovmesteren i kabyssen.”
– Steen B. Larsen, kaptajn
EBBA MAERSK
”Disse planter blev plantet af den tidligere besætning. Jeg har passet dem, siden jeg påmønstrede sidste måned. Det er tomatplanter. Forhåbentlig får vi snart en tomat at se.”
– Fevin Victor, 3. styrmand
SEA HEALTH & WELFARE tilbyder hjælp med køb og levering af alt, I har brug for til jeres drivhus, i Rotterdam Havn.
Kontakt velfærdskonsulent Belinda Hoff på e-mail bho@shw.dk eller telefon (+31) (0)62 04 06 860.