Lokaludsugning: Køb den nye, opdaterede branchevejledning
Vi har opdateret og fornyet vores branchevejledning for lokaludsugning, som erstatter den tidligere version fra 2001.
Den nye vejledning indeholder både tekniske beskrivelser og praktiske eksempler på opsætning, brug og vedligeholdelse af lokaludsugning. Der sættes også et øget fokus på brug af lokaludsugning på ikke-faste arbejdspladser.
Branchevejledningen, der kan anvendes som et opslagsværk, har været i høring i det maritime erhverv, bl.a. rederier, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.
Har I købt en startpakke, er den nye vejledning gratis
Alle skibe, som tidligere har købt en startpakke, kan uden beregning få tilsendt en dansk og engelsk version af den nye branchevejledning om lokaludsugning. I skal blot sende en mail til info@shw.dk med denne tekst i Emnefeltet: “Ja tak til ny Lokaludsugning”. Husk, at du skal oplyse skibets navn og en modtager-adresse i mailen.
Har dit skib ikke købt en startpakke, kan I købe branchevejledningen i vores webshop, hvor I også finder en lang række andre produkter, der er relevante for dansk-flagede skibe.