Vi fejrer Day of The Seafarer i 15 danske havne
Søndag den 25. juni er Day of The Seafarer. Det markerer SEA HEALTH & WELFARE ved at besøge de søfarende på skibe i 15 havne i Danmark. Skibsbesøgene vil finde sted torsdag den 22. juni, fredag den 23. juni og mandag den 26. juni.
Skibe, der ligger i havn i Køge, Frederiksværk, Helsingør, København (div. terminaler/havne), Faxe Ladeplads, Vordingborg, Nykøbing Falster, Rødvig, Kalundborg og Korsør samt FAYARD ved Munkebo, kan få besøg og modtage kage til hele besætningen i anledning af Day of The Seafarer.
Hver danske havnefacilitet vil som udgangspunkt blive besøgt én gang i løbet af de tre dage. Derudover vil vores kolleger i Rotterdam Havn og ved Port Said ligeledes besøge skibe i de havne for at markere Day of The Seafarer.
“Hele SEA HEALTH & WELFARE glæder sig til at markere Day of The Seafarer og næsten alle medarbejdere er med på skibsbesøg i løbet af de tre dage,” siger faglig leder Jacob Christensen fra SEA HEALTH & WELFARE.
Det er IMO, der står bag Day of The Seafarer og årets tema er “2023 Seafarers, MARPOL and the Maritime Environment.”