Kom med til Maritim Golf i Middelfart fredag 15. september 2023

Har du en relation til søfart - for eksempel som ansat på et dansk-flaget skib, som pensioneret søfarende eller som studerende på en maritim uddannelse - og har du et DGU-nummer, så er du inviteret til Maritim Golf på Golfklubben Lillebælt ved Middelfart den 15. september.

SEA HEALTH & WELFARE arrangerer Maritim Golf, der denne gang afholdes ved Lillebælt for lidt bedre at tilgodese spillere fra både Syd-, Øst- og Vestjylland og Fyn. Deltagere fra hele landet er naturligvis velkommen.

Er du nysgerrig, kan du læse mere om turneringen her. Tilmeldingsfristen er 30. august.

Troels Leth