Nyt AT SEA magasin: Stort tema om søvn og natarbejde
Natarbejde og perioder med manglende søvn er et vilkår for mange søfarende. Med afsæt i forskningen og i to søfarendes konkrete erfaringer med natarbejde og søvnmangel fortæller vi i denne udgave af At SEA om den belastning, natarbejde kan have på kroppen og giver inspiration til, hvordan påvirkningen kan mindskes.
Vi ser blandt andet også på de opdaterede regler for desinficering af drikkevand og på rederiers muligheder for at diktere din påklædning og fodtøj i din fritid ombord. På midtersiderne får du ny inspiration til læsestof om Workplace Culture og maritim lovgivning.
Læs nyeste udgave af magasinet AT SEA her
God fornøjelse.
Hvad sker der på jeres skib?
Vi er altid på udkik efter gode ideer og historier fra jeres hverdag og arbejdsdag ombord. Derfor hører vi meget gerne fra jer, hvis I for eksempel afholder et særligt socialt arrangement ombord eller I skal løse en speciel opgave til søs eller i havn.
Alle idéer værdsættes – dog kan vi ikke love, at de alle sammen bliver til artikler i AT SEA eller på SHW.DK.
Send et par linjer, et foto samt kontaktoplysninger til denne mailadresse: news@shw.dk
Vi glæder os til at høre fra jer.
AT SEA Redaktionen.