FIT4SEA: Appen Strava gør det nemmere at registrere din træning på land
Nu kan du som aktiv FIT4SEA bruger vælge at anvende træningsappen Strava til at registrere dine træningsaktiviteter. Det er en mulighed, der især giver mening for dig som søfarende, der registrerer løb og gang i land.
Når du som aktiv bruger er logget på FIT4SEA platformen kan du se en guide til at komme i gang med at bruge Strava til at registrere din træning:
Hvis du i forvejen anvender Strava, kan du sagtens anvende den samme e-mailadresse til at skabe forbindelse mellem Strava og FIT4SEA. Det har ingen betydning, hvis du har anvendt to forskellige e-mailadresser til at registrere dig med i henholdsvis FIT4SEA platformen og Strava.
Strava er egnet til at registrere din træning på land
Strava virker ikke ved træning til søs, blandt andet fordi skibets fart og bevægelser forstyrrer registreringen af dine træningsresultater. Derudover kan Strava registrere antal km via bevægelse og ikke på statiske træningsmaskiner som på romaskine, crosstrainer og kondicykel. Derfor må vi fortsat henvise til manuel registrering af aktiviteterne i FIT4SEA platformen.
Vi har selvfølgelig sikret, at dine data er fuldt beskyttet i forhold til GDPR.