Kemikalier kan skade dig både på kort og på lang sigt. Derfor skal du kende til et kemikalies skadelige virkninger og hvilke forholdsregler du skal tage på din arbejdsplads for at mindske risikoen.

 

Skadevirkninger

Kemikalier er mange ting -  fx malinger, rensemidler, rengøringsmidler, affedtningsmidler, olier og tilsætningsstoffer. For dem alle gælder det, at der skal være skriftlige oplysninger om dem om bord: Sikkerhedsdatablade, etiketter og arbejdspladsbrugsanvisninger.

Maling og rensemidler til malerarbejde skal desuden være forsynet med kodenumre. De skriftlige oplysninger fortæller om skadelige virkninger, og hvordan du kan beskytte sig mod de skadelige virkninger. Når du skal beskytte sig mod kemikalier, er det vigtigt at tænke på, hvordan de kommer ind i kroppen og skader helbredet.

 

Påvirkningsveje

Et kemikalie kan komme i direkte kontakt med hud og øjne, fx ved sprøjt, direkte berøring eller ved, at dit tøj er forurenet med kemikaliet. Når du arbejder med kemikalier, kan du komme i berøring med dem på forskellige måder:

  • Du kan indånde støv, dampe, gasser eller væskedråber, som er i luften.
  • Du kan få det ind i munden og videre ud i kroppen, fx via snavsede fingre.
  • Et kemikalie kan trænge igennem huden og ind i kroppen.

Når I vælger indretning af arbejdspladsen, arbejdsmetoder og personligt værnemiddel, skal I tage højde for alle faktorer, der udgør en risiko for at I kommer i kontakt med kemikaliet.

 

Skadelige virkninger

Forskellige kemikalier har forskellige skadelige virkninger. Skaderne kan være øjeblikkelige (korttidsvirkninger), eller de kan komme efter lang tid eller gentagen brug (langtidsvirkninger).

Korttidsvirkninger kan være:

  • Atsning.
  • Forgiftning.
  • Irritation af hud og øjne.
  • Svimmelhed.
  • Kvalme.

Langtidsvirkninger kan være:

  • Kræft.
  • Skader på hjerne/centralnervesystem.
  • Skader på forplantningsevnen.
  • Skader i andre organer.

Nogle skader kan være begge dele, fx:

  • Allergi.
 

Oplysninger om kemikalier

Før I begynder at bruge et kemikalie, skal I indsamle viden om det. De fire væsentligste kilder til viden er:

  • Fareetiketten.
  • Sikkerhedsdatablad (også kaldet leverandørbrugsanvisning).
  • Arbejdspladsbrugsanvisning.
  • Kodenumre - kun for maling og rensemidler til malerarbejde.
 

Sikkerhedsdatablad

Leverandøren skal give jer sikkerhedsdatablade for farlige kemiske produkter. Sikkerhedsdatabladet indeholder bl.a. oplysninger om, hvordan I skal omgås produktet, hvilke farlige egenskaber det har, og hvordan man yder førstehjælp. Sikkerhedsdatabladet om bord skal være på dansk - eller på jeres arbejdssprog. Derfor bør I bede leverandørerne om at give jer sikkerhedsdatablade for alle kemiske produkter om bord - også dem, der ikke kaldes direkte farlige, fordi de også kan give gener og skader i det lange løb. De fleste leverandører har sikkerhedsdatablade for alle deres produkter. Hvis I ikke kan fremskaffe databladet for et af jeres produkter, bør I overveje at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør.

 

Arbejdspladsbrugsanvisning

Der skal være arbejdspladsbrugsanvisninger for alle farlige kemikalier om bord. Det siger loven. Men det kan være en god idé også at lave arbejdspladsbrugsanvisninger for dem, der ikke kaldes direkte farlige, men som godt kan give gener.

En arbejdspladsbrugsanvisning skal indeholde de samme oplysninger som sikkerhedsdatabladet, men skibet eller rederiet skal tilføje oplysninger om, hvordan produktet bliver brugt på skibet.

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal være på det arbejdssprog, der bruges om bord.

 

it-Programmet Health and Safety at Sea

SEA HEALTH & WELFARE IT-programmet "Health and Safety at Sea" letter både registreringen af de produkter, der findes om bord og udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisningerne. Til grund for programmet ligger SEA HEALTH & WELFARE kemikaliedatabase, der indeholder oplysninger om de produkter, rederierne har på deres positivlister. Programmene skulle gerne føre til en sundere og mere sikker brug af kemiske produkter om bord på skibe.

 

Forebyggelse

Forebyggelse af skadelige stoffer sigter efter at undgå både skadevirkninger på kort og på lang sigt. Det er det, du kan opnå ved at registrere, sanere og udarbejde en positivliste for de produkter, du anvender om bord. IT-programmet "Health and Safety at Sea" kan anvendes til at få styr på de kemiske produkter, der anvendes om bord.

I arbejdsplads-brugsanvisningen, sikkerhedsdata-bladet, etiketten og kodenummeret står, hvordan du så vidt muligt undgår at komme i kontakt med kemikaliet. Du bør følge disse principper for at forebygge - i nævnte rækkefølge:

1. Hel eller delvis indkapsling af kemikaliet, som for eksempel:

  • Dosering af kemikalier ved hjælp af pumper og rør, i stedet for omhældning.
  • Affedtning i ultralydskar, der kan lukkes under affedtningen.
  • Dunke, der er forsynet med håndpumper, som sikrer korrekt dosering, modvirker spild og gør omhældning fra tunge, uhåndterlige dunke overflødig.
  • Automatisk dosering af vaskemidler til større vaskemaskiner og opvaskemaskiner, så man ikke skal hælde hver gang.
  • Vaskemidlerne kan enten være flydende eller findes som pasta i patroner, man sætter i doseringssystemet.
  • Dunke skal være fastgjort, så de ikke vælter.

2. Ventilation, lokal- eller punktudsugning, der fjerner luftforureninger af dampe, støv, røg eller væsketåger.

3. Valg af arbejdsmetoder og værktøj, der minimerer risikoen for kontakt med kemikalierne.

4. Personlige værnemidler, som fx beskyttelseshandsker, beskyttelsesbriller, åndedrætsværn og beskyttelsesdragt.

I IT-programmet "Health and Safety at Sea" vil du kunne finde oplysninger om, hvilke værnemidler, der beskytter effektivt mod kemikaliet.

Leverandøren har pligt til at oplyse dette i sikkerhedsdatabladet.

Personligt værnemiddel er en nødløsning, men det kan være nødvendigt at bruge værnemidler ved arbejdsfunktioner, der ikke foregår på et fast arbejdssted - fx malearbejde og fjernelse af løberust. Men når man affedter med opløsningsmidler eller dieselolie, bør udsugningen være så effektiv, at åndedrætsværn ikke er nødvendigt.

 

Planlægning og instruktioN

Prøv at forudse, hvilken risiko der er forbundet til et kemikalie. Planlæg derefter, hvordan du kan imødegå den risiko. Hvilke foranstaltninger er nødvendige for at imødegå farer ved arbejdet? Det kan fx være ventilation og udsugning, værktøjer, personlige værnemidler, førstehjælpsudstyr og afspærring. Sørg for at de personer, der skal udføre arbejdet, er godt instrueret og kender fareetiketter og eventuelle kodenumre. Gennemgå arbejdspladsbrugsanvisningen for at sikre, at arbejdet bliver udført efter forskriften. De, der udfører arbejdet, skal være godt kendt med farer, foranstaltninger mod farer, brug af personlige værnemidler og hvad man gør i tilfælde af uheld.

 

Opbevaring af kemikalieR

Ved opbevaring af kemikalier, er det vigtigt at tage hensyn til en række forhold:

  • Er der kemikalier, der ikke må komme i kontakt med hinanden, og som dermed ikke må opbevares sammen?
  • Er der specielle krav på baggrund af brandfarlige egenskaber?
  • Er der specielle krav til opbevaringstemperaturen?
  • Hvilke krav er der til ventilation på opbevaringsstedet?
  • Er alle emballager forsynet med etiket?
  • Er alle kemikalier surret fast?
  • Hvis dunke eller flasker pakkes i tønder, skal I sikre, at emballagerne ikke kan gå i stykker, ved at de slår mod hinanden i høj sø.
  • Foregår al opbevaring i tætlukket emballage?