En betingelse for at nedbringe og forebygge ulykker til søs er, at vi har kendskab til hvilke slags hændelser, der finder sted. på den måde kan vi blive bedre til at lære af hinandens fejl - både de tekniske og de menneskelige. Neden for kan du læse om fire eksempler på near miss hændelser.
Svejsninger brister i løftebeslag
Hændelse: Ved løft af elmotor i maskinrummet springer svejsningerne i løftebeslaget som taljen, der blev brugt til løftet, var fastgjort i. Elmotoren falder fra en højde på ca. 3m og lander få cm fra besætningsmedlem, der var beskæftiget med løftet.
Mulig konsekvens: Mulig død eller lemlæstelse af person.
Årsag: Dårlig svejsning.
Foranstaltning: Belastningsprøvning af løftebeslag efter montering og tydeliggørelse af SWL (Safe Working Load) ved sådanne løftebeslag.
Klo flyver af drejebænk ved opstart
Hændelse: Under oplæring til maskintjeneste spørger skibsassistenten til metaldrejebænken i værkstedet i maskinen. To erfarne reparatører fortæller, hvordan den fungerer, men da de starter drejebænken, flyver den ene af de tre kløer af.
Mulig konsekvens: Drejebænken var indstillet til at rotere med ca. 12.000 omdrejninger, hvilket betyder at en sådan "løs" klo ville udrette betydelig skade, potentielt være dræbende, hvis den rammer en person.
Årsag: De tre kløer på drejebænken er aftagelige, så de kan vendes eller skiftes. De var ikke fastspændt efter den seneste udskiftning/vending.
Foranstaltning: Der er efterfølgende opsat et skilt ved drejebænken om, at kløerne skal kontrolleres for fastspænding før opstart, og episoden bliver nævnt ved efterfølgende infomøder med besætninger for at forhindre, at det sker igen. Rederiets øvrige skibe er informeret om hændelsen.
Kran kører utilsigtet ud til siden
Hændelse: Under klargøring af kraner startede skibsassistenten sværvægtskranens pumper for at løfte kranen ud af bomstolen. Da nødstoppet blev "frigjort" på styrekonsollen, kørte kranen ud til siden, uden at der blev rørt ved styrekonsollen. Kranbommen kørte af bomstolen og ramte lugen. Der skete kun kosmetiske skader på luge og bom.
Mulig konsekvens: Kraftig personskade. Hvis prammen havde været på sin plads, ville bom, pram og flere af bommens wires være blevet beskadiget.
Årsag: Defekt styrekonsol på sværvægtsbom.
Foranstaltning: Information om at man under opstart af kraner og andre spil m.m. skal være klar til at aktivere nødstoppet. Ligeledes er stevedoren informeret om, at al operation skal stoppes ved evt. fejludslag. Skibets besætning skal underettes om fejlen.
Stopper springer under fortøjning
Hændelse: Under anløb ligger skibet med styrbord side langs kaj. På grund af tiltagende vind til ca. 10 m/sek. ligger skibet ca. 1½ meter fra kajen og det besluttes at hive skibet helt ind til kajen ved hjælp af skibets trosser. Da der er hevet tight for, og der skal stoppes af, springer stopperen, der er fremstillet af tovværk , og trossen skranser ud.
Mulig konsekvens: Styrmanden, der står med stopperen i hånden mærker et kraftigt ryk i albueleddet. Det kraftige ryk i armen kunne have forsaget led- og/eller muskel skader.
Årsag: Stopperen springer.
Foranstaltning: Der er forsøgsvis fremstillet en anden type stoppere og de gamle stoppere er alle udskiftet med nye.
artikler relateret til eksempler på near miss
Branchevejledningen nr. 1 Faldsikring (opdateret november 2020) er en fysisk publikation, der kan købes på dansk og engelsk. Vejledningen henvender sig til rederiet, arbejdslederen, sikkerhedsorganisationen, samt personen, der skal anvende faldsikringen.
Hvor meget tænker du egentlig over valget af handsker, når du planlægger din arbejdsopgave? Bruger du de samme handsker, som du brugte i går? Og skifter du handsker mellem forskellige arbejdsopgaver? Det er en god idé at bruge et par minutter på valget af handsker for at undgå skader og sygdomme.
Af Ester Ørum, konsulent i SEA HEALTH & WELFARE
Der findes mange forskellige standarder, piktogrammer og symboler. Her forklarer vi de mest hyppigt forekommende for handsker. Det er dermed ikke en udtømmende liste. Der findes nemlig mange flere!
Af Ester Ørum, konsulent i SEA HEALTH & WELFARE
“Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at der hele tiden bliver kigget på arbejdsprocesserne, og at man ikke lader sig begrænse af, hvad man har om bord lige nu, men også tænker frem og tænker i, hvad man vil investere i på sigt.
Hvad skal jeg tage højde for, så jeg får den bedst mulige beskyttelse af mit hoved? Her har vi samlet 13 svar, der kan hjælpe dig sikkert på vej.
Af Ester Ørum, konsulent i SEA HEALTH & WELFARE
Af Ester Ørum, konsulent i SEA HEALTH & WELFARE
Inden du skal bruge et kemikalie, er det vigtigt, at du undersøger, om du kan bruge et mindre farligt. Du skal foretage en helhedsvurdering, så du både kigger på produkts farlighed og også vurderer faktorer som påvirker udsættelsen herunder mængde, varigheden, temperatur, arbejdsmetode mm.
Søfartsstyrelsen har offentliggjort nye regler for rent drikkevand om bord på skibe. Det sker i forbindelse med den nye bekendtgørelse om kost og drikkevand BEK nr 1519 af 13/12/2019, hvori § 7 står skrevet:
Hvordan er det nu med sikkerhedsdatablad og håndteringen af kemikalier, vi anvender på skibet? Overholder vi lovgivning? Vi har gjort det lidt nemmere for dig at få et overblik over, hvordan kemikalier registreres og opdateres i ‘Kemikaliedatabasen’.
Is it possible to use ‘the chemical database’ and the @SEA-@SHORE platform to comply with UK legislation, COSHH (Control of Substances Hazardous to Health)? The Following guides you to understand how to fulfil the coshh requirements.
Observing people’s behaviour is in many ways like observing an iceberg. You only get to see the tip of people’s feelings, thoughts and motives. The rest is hidden. Mastering the skill of feedback and feedforward paves the way for better insights into the behaviour of a team. A skill that is highly important to build trust culture in the workplace.
Læge og ekspert i sunde digitale vaner forklarer, hvad der sker med vores hjerne og med fællesskabsfølelsen, når vi tænder mobilen. Han fortæller også, at før vi overhovedet kan arbejde med sunde digitale vaner til søs, skal basale, biologiske behov som tilstrækkelig søvn, nærende mad og rent drikkevand være dækket.
Ester Elizabeth Ørum er 14. marts 2019 startet i SEA HEALTH & WELFARE som arbejdsmiljøkonsulent med særligt fokus på ulykkesforebyggelse. Ester har en lang og alsidig karriere bag sig i den maritime branche, der startede som aspirant på container- og tankskibe hos A.P. Møller Mærsk
SEA HEALTH & WELFARE har udviklet et dialogværktøj til at højne sikkerhedskulturen på skibet. Værktøjet hedder ’De 8 sikkerhedsled’ og består af en samlet pakke med brætspil, dialogark og spørgsmål, der både involverer ledelse og medarbejder, og behandler forskellige temaer til at kortlægge sikkerhedskulturen.
Fik du læst interviewet med Søren Vest fra Ultraship? Så er du nok nysgerrig på, hvordan initiativerne blev modtaget af besætningsmedlemmerne. Det var vi også. Vi begav os derfor ud for at spørge én af dem, der oplevede forandringerne fra begyndelsen - overstyrmand, Michael Teves.
Søren Vest og hans kollegaer i rederiet, Ultraship, er godt i gang med en række initiativer til at skabe en god sikkerhedskultur – både til vands og til lands. Det hele startede med et gult kort og en ambassadør fra Filippinerne.
På Sundkaj i Nordhavnen ligger slæbebåden SVITZER BJØRN langs kaj. SEA HEALTH & WELFARE har fået lov til at være med i dag, hvor besætningen på BJØRN skal hjælpe en tung dame ud af havnen.
Ulykker sker, fordi vi er gode til det, vi gør.” Sådan siger Øssur Hilduberg, undersøgelseschef i Den Maritime Havarikommission, i den seneste episode af Podcast at SEA. Lyder det skørt?
Har du modtaget et eksponeringsscenarie (ES) for et kemikalie, I bruger om bord? Vi har udarbejdet en guide, der hjælper jer i gang med anvendelsen af eksponeringsscenarier. Du kan finde den nederst på denne side.
Vi er i gang med at forbedre kemiportalen - platformen, hvor brugere kan holde styr på kemikalier der anvendes på rederiets skibe. Forbedringen vil bl.a. gøre kommunikationen med skibet enklere, da man kan opleve programmet på samme måde som skibet.
SEA HEALTH & WELFARE participated at the 5th Sub-Committee on Human Element, Training and Watchkeeping (HTW 5) at the International Maritime Organization (IMO) between 16 - 19 July 2018.
Søfarende kan nu tage sikkerhedsgruppens obligatoriske arbejdsmiljøkursus, også kendt som "§16-kurset"på danskflagede skibe.
The Nordic Institute for Advanced Training in Occupational Health (NIVA) is offering the course: Managing Medical Emergencies at Sea: Risks and Responses.
Vidste du, at når vores hjerne opfatter det samme enkle budskab igen og igen, er det nemmere for den at tage budskabet til sig?
Planlægning af arbejde, hvori kemikalier indgår, kræver stor viden for at kunne forebygge skader. Derfor har vi i SEA HEALTH & WELFARE udviklet filmen ”KEMIKALIER. Pas på dig selv og andre – fra viden til praksis.”
En ny rapport fra EU-OSHA stiller skarpt på sikkerheds- og sundhedsrisici for ansatte i havne, der er i fysisk kontakt med desinficerede containere.
Vidste du, at det er lovpligtigt at indberette ulykker både til Søfartsstyrelsen og i EASY-systemet (Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets system)?
En ny vejledning fra Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i industrien er udkommet. Vejledningen hjælper jer med nemt at få overblik over, hvilke handsker der skal anvendes ved håndtering af kemikalier.
I SEA HEALTH & WELFARE arbejder vi med de 8 sikkerhedsled med tilhørende værktøjer. Værktøjer som understøtter og opbygger den gode sikkerhedsadfærd.
Snart kan du tage det obligatoriske arbejdsmiljøkursus på skibet. SEA HEALTH & WELFARE vil i juli måned udbyde kurset som..
På gulvet sidder en mand. Hans hænder er fugtige og svedperler løber ned af hans pande. Hans blik er fokuseret på en..