Rammerne og hjælpeværktøjerne for risikovurdering er bygget op omkring fem faser: Kortlægning, vurdering, handlingsplan, risikovurderingsdokument og opfølgning. Her skal I finde frem til de enkelte arbejdsopgavers og funktioners risici.

 

kortlægningsmodulet

I kortlægningsmodulet arbejder vi med fire kategorier af påvirkninger:

  • Fysiske belastninger er de skader, som ikke umiddelbart vil være mærkbare eller synlige, når I udsættes for dem, men som fører til sygdomme på sigt. Det kan fx være slidskader ved gentagne tunge løft og træk, hvor I mærker det, når I bliver ældre. Disser er kort defineret som muskel- og skeletbesvær. Det kan også være synsbelastninger, når I ikke har det rette lys til opgaven, og I ender med at skulle have briller.
  • Kemiske belastninger kan forårsage sygdomme, der først viser sig efter lang tids påvirkning af selv mindre mængder. Når I fx arbejder med maling, kan I måske mærke lidt hovedpine og svimmelhed ved høje koncentrationer – men I kan få en hjerneskade af at indånde små koncentrationer over længere tid. Kemikalier kan fx også føre til forskellige former for allergi. Dette kan give gener resten af livet.
  • Psykiske belastninger kan forårsage, at I får et dårligt arbejdsmiljø. Dette er eksempelvis i form af gnidninger og konflikter imellem jer, manglende motivation i arbejdet og følelsen af hele tiden at være bagud med arbejdet. Psykiske belastninger over længere tid kan i værste fald reducere dit selvværd eller føre til alvorlige sygdomme som depressioner og hjertekarsygdomme.
  • Ulykker er kategorien, I normalt er mest bevidste om. I kan se, mærke og føle konsekvenserne i denne kategori, fra den klemte finger til tab af førlighed og i yderste konsekvens livet. Kategorien er vigtig, da det er her, at jeres personlige tærskel for accept af risiko kan gøre, at den lille ubetænksomme handling kan medføre store personlige konsekvenser ikke blot for jer, men også for jeres nærmeste.
 

VURDERING

I skal vurdere de forskellige risici, et arbejde kan indeholde. Dette skal I gøre med to indledende spørgsmål: Hvor sandsynligt er det, at I vil kunne komme til skade og hvor alvorlig vil denne skade være?

De to spørgsmål danner beslutningsgrundlag for, hvilke risici I skal beskytte jer mod og hvor meget. Hvis I ikke bruger denne metode, vil mange risici blive overset og derfor er det ofte de mindre risici, der giver skaderne. Nedenfor er indsat eksempler på indplaceringer af tilskadekomster og sandsynlighed. Listen er naturligvis ikke udtømmende, og en endelig definition findes ikke. Derfor er det vigtigt, at I bruger jeres erfaring og viden i denne del af vurderingsprocessen.

Når I gennemgår og placerer risici i matrixen, gælder det om at være så åben som muligt. Det kan muligvis lade sig gøre at få placeret alle risici i den grønne kategori for ubetydelig risiko, men gør I det, skyldes det sandsynligvis, at I ikke har erkendt den fare, der kan være til stede.

Når I har vurderet alle risici i matrixen, skal disse medtages i en videre handlingsplan. De forskellige risici er opdelt i 3 farvekategorier og 5 risikokategorier som det også ses af matrixen øverst på siden. Når en risiko kan vurderes til at være ubetydelig eller mindre, findes der enten en permanent løsning til risikoen, eller den er så ubetydelig, at der ikke skal gøres yderligere i form af tiltag. Ved denne vurdering er det vigtigt efterfølgende at sørge for, at disse permanente løsninger bliver vedligeholdt, derfor skal de medtages i handlingsplanen og risikovurderingsdokumentet. Ved kategorierne moderat, alvorlig eller uacceptabel risiko skal risici reduceres til en mindre eller ubetydelig risiko. Dette gøres ved at udarbejde en handlingsplan.
 

 

Klik på billederne for at forstørre