MED BE A BUDDY-KAMPAGNEN har vi igangsat en række initiativer til at forebygge og håndtere krænkende adfærd til søs.
VI bakker nemlig op om en handelsflåde, hvor der er plads til alle.
Læringsværktøjer mod chikane og mobning
Har du brug for hjælp til at sætte fokus på og forebygge chikane og mobning? Du er fx:
Officer ombord på et skib, der mangler inspiration til at begynde samtalen om krænkende handlinger med besætningen?
En rederiansat, der skal holde en halv- eller heldags workshop om chikane og mobning på et officersseminar?
Underviser på en søfarts- eller navigationsskole, der har brug for redskaber til at peppe undervisningen, i det til tider lidt svære emne, lidt op?
Så fortsæt med at læse.
Nedenfor vil du finde materialer til undervisning i emnet chikane og mobning, lige til at gå til.
Der er materialer til at kunne afholde en hel dags workshop, men det er er udarbejdet således, at man kan ”plukke” det, man ønsker at bruge, og selv sammensætte sin undervisning så den passer til målgruppen og tiden man har til rådighed.
Undervisermanual - læs mig først
Denne undervisermanual indeholder en række redskaber, der hjælper med at arbejde forebyggende med mobning og krænkende adfærd. Manualen er et planlægnings- og forberedelsesværktøj, hvor du kan vælge de redskaber, der er relevante for jeres indsats. Manualen bruges i kombination med de redskaber, du vælger at bruge. Manualen kan ikke stå alene, ligesom de enkelte redskaber heller ikke kan stå alene.
Redskab 1 - powerpoints
To Powerpoint-præsentationer. 30-70 minutters undervisningstid.
Materialet giver en introduktion til emnerne mobning, chikane og krænkelser. Findes i en kort og en lang version.
Redskab 1: Præsentation til underviseren - kort
Redskab 1: Præsentation til underviseren - lang
Redskab 1: En lille undersøgelse - til kursisten
Redskab 2 - DIALOGKORT
Dialogkort til at printe ud. 30-45 minutters undervisningstid.
Værktøjet kan bruges som samtalestarter til at øge bevidstheden om individuelle grænser og skabe dialog om, hvad den enkelte og arbejdspladsen kan gøre for at forebygge mobning og krænkende adfærd.
Redskab 2: Dialogkort til underviser og kursister
Redskab 2: Dialogkort - udfyld selv
Redskab 3 - VIDNERS BETYDNING
Kort PowerPoint præsentation og film om mobning. Ca. 45 min undervisningstid.
Når en konflikt opstår mellem to parter, kan der forekomme vidner. Hvad vidnerne gør, eller ikke gør, kan være altafgørende for, om situationen udvikler sig til mobning. PowerPoint’en sætter fokus på de forskellige vidnetyper, der findes. Brug af film kan være en god måde at få gang i dialogen om mobning på. For at kunne bruge dette redskab skal man have adgang til internettet.
Redskab 3: Vidners betydning - præsentation til underviseren
Redskab 3: Vidners betydning - til kursisten
Redskab 3: Vidners betydning - til underviseren
REDSKAB 4 - ER DET MOBNING?
Mobbetegninger. Værktøjet kan bruges til at drøfte eksempler på mobning på en let og visuel måde. Ca. 15-20 min undervisningstid.
Redskab 4 - Mobbetegninger - til kursisten
Redskab 4 - Mobbetegninger - til underviseren
REDSKAB 5 - FILM
Kort PowerPoint præsentation, en film om mobning og to film om sexchikane. 10-25 min pr. filmsekvens.
Brug af film kan være en god måde at få gang i dialogen om mobning og kønskrænkelser på. Filmene handler om mobning (Mobning af maskinaspirant) og sexchikane (Sexchikane af kvindelig styrmand og Vi mener jo ikke noget med det).
For at kunne bruge dette redskab skal man have adgang til internettet.
Redskab 5 - Film om mobning og kønskrænkelser - præsentation til underviseren
Redskab 5 - Film om mobning og kønskrænkelser - til kursisten
REDSKAB 6 - “ENERGIZERS”
Beskrivelse af ”energizers”. Varighed er ca. 10-20 min per øvelse.
Tre fysiske pauseindslag, der kan bruges til at ‘peppe’ deltagerne op.
Redskab 6 - Energizers - til underviseren
Læs mere om kampagnen Be a buddy - not a bully
Kontakt os
Vil du vide mere om arbejdet mod chikane og mobning til søs, er du velkommen til at kontakte projektleder Anna Bergmark på anb@shw.dk.