som sikkerhedsrepræsentant kan du støde på forskellige dilemmaer til søs i sikkerhedsarbejdet. vi hjælper dig med at løse disse udfordringer i §16-kurseR som e-learning. læs mere om dilemmaer til søs her.
dilemmaer i sikkerhedsarbejdet
For at kunne levere de bedste råd og vejledninger til sikkerhedsorganisationen, har vi modtaget en lang række dilemmaer fra jer, der oplever dem på skibe og i rederiet.
Du er den nye sikkerhedsrepræsentant og sidder i messen, da en af kollegaerne gør dig opmærksom på et problem i maskinen. Kollegaen påpeger, at du jo lige er blevet valgt som sikkerhedsrepræsentant og, at det derfor er noget, du skal gøre noget ved. Hvad gør du for at komme videre?
Det er svært at få samarbejdet mellem den valgte sikkerhedsrepræsentant og den udpegede arbejdsleder til at fungere. Hvordan får man det daglige arbejde i sikkerhedsorganisationen til at fungere?
Når man i SIO har kortlagt arbejdsmiljøproblemerne om bord og nogle af dem drejer sig om nogle lidt ”tungere” emner fx støj og vibrationer, kan der opleves stor modvilje fra skibsføreren/rederen. Repræsentanterne føler en vis frustration over ikke at blive hørt/anerkendt for at have fremlagt et – for dem – yderst relevant problem. Hvordan kommer man videre?
Det er ikke alle rederier, der er villige til at anmelde arbejdsskader, selv om det efter loven opfylder betingelserne for anmeldelse. Dette kan fx skyldes chartreren, hvor ”ulykker slet ikke accepteres eller må forekomme” eller at skibsførerens årlige bonus påvirkes negativt ved evt. anmeldelse af en arbejdsulykke. Hvordan skal man i et sådant tilfælde komme igennem med en anmeldelse?
Problemet er et jernrør, der sidder fast i kajen, som sikkerhedsudvalget ikke er tilfreds med, da det udgør en faldrisiko. Kajområdet ejes af havn og ikke rederi, hvilket giver en lang sagsbehandling og strid om betaling. Hvordan forkortes sagsbehandlingstiden og striden?
Der er problemer med lastbiler, der ikke har partikelfiltre oser meget pga. kolde motorer. Køretøjerne er formentlig godkendt ved syn, da de er tjekket med varm motor. Køretøjerne er ikke rederiets ejendom. Hvad kan man gøre i relation til den eksterne kunde for at undgå denne forurening?
særlige vilkår til søs fx kulturforskelle
Der er en række vilkår til søs, der er en udfordring for arbejdet med arbejdsmiljøet. Det handler bl.a. om at besætninger og ledelsen løbende skiftes. Der er mange nationaliteter og sproglige udfordringer og man er sammen både på arbejdet og i sin fritid.
Det er også meget vigtigt at man aftaler, at man kommer og siger det, hvis man ikke kan finde ud af det. Opbygning af en ”don’t pretend – ask please” kultur kan løse mange kommunikationsproblemer, men det kan være svært for den enkelte, fordi der er mange tilgrundliggende årsager, når man ikke spørger. Vores grænser for den risiko, vi tør løbe, er meget forskellig alt efter de forhold – eller sikkerhedskultur, hvorunder vi er vokset op. Men der vil også være kulturforskelle selvom personer kommer fra det samme land. Tænk på kulturforskellen mellem unge og ældre medarbejdere, cateringmedarbejdere og dem på dækket eller i maskinen. Det er vigtigt, at man gør en ekstra indsats, når man er flere kulturer om bord. Dette kan man helt enkelt gøre ved at vise interesse for sine nye kollegaer og spørge om deres baggrund, hvad de har lavet før og hvad de går op i osv.
En af de store udfordringer om bord er at undgå misforståelser på grund af sprog eller kultur. Fx er der stor forskel på, hvor direkte man kan sige tingene i forskellige kulturer. I lav kontekst kulturer som Danmark, store dele af Europa og USA er kommunikationen meget direkte og utvetydig og kan opfattes som uhøflig. I de såkaldt høj kontekst kulturer lader man mange ting være usagte, det kan opleves som forvirrende og uklar kommunikation. Det er den kultur der er udbredt i Asien fx Indien og Filippinerne. For begge disse kulturer kan det give vanskeligheder, hvis man ikke er bevidst om disse forskelle.
Der kan nemt opstå misforståelser, også selv om man taler samme sprog og har samme kultur, men man ikke kender hinanden. Det at skabe relationer og tillid er fundamentet for al god kommunikation. Der er utroligt mange ting, man ikke får oplyst, når tilliden ikke er til stede. Omvendt, hvis den er der, får man en masse bonus-information. Men tillid er ikke noget, der skabes på en time. Det er en langvarig proces.”
Folk har også forskellige personligheder. Nogle er indadvendte og nogle er udadvendte. Det handler om, at være opmærksom på forskellighederne blandt kollegaerne. Det har nemlig betydning for samarbejdet og kommunikationen. Man skal være opmærksom på, at den blinde autoritetstro lever i bedste velgående. Det er nødvendigt at have et tydeligt hierarki om bord, når der opstår kritiske situationer. Det er dog en noget anden samarbejdsform, der bør præge sikkerhedsarbejdet om bord, for her er inddragelse og involvering meget vigtig for, at det skal lykkes. Dette kræver at man er god til at lytte til hinanden, at man tør spørge og foreslå ting og at man kan samarbejde. Det er altså vigtigt, at man har tillid og respekt for hinandens synspunkter, og det kræver, at man kender hinanden.
Artikler relateret til dilemmaer i sikkerhedsorganisationen
Branchevejledningen nr. 1 Faldsikring (opdateret november 2020) er en fysisk publikation, der kan købes på dansk og engelsk. Vejledningen henvender sig til rederiet, arbejdslederen, sikkerhedsorganisationen, samt personen, der skal anvende faldsikringen.
Hvor meget tænker du egentlig over valget af handsker, når du planlægger din arbejdsopgave? Bruger du de samme handsker, som du brugte i går? Og skifter du handsker mellem forskellige arbejdsopgaver? Det er en god idé at bruge et par minutter på valget af handsker for at undgå skader og sygdomme.
Af Ester Ørum, konsulent i SEA HEALTH & WELFARE
Der findes mange forskellige standarder, piktogrammer og symboler. Her forklarer vi de mest hyppigt forekommende for handsker. Det er dermed ikke en udtømmende liste. Der findes nemlig mange flere!
Af Ester Ørum, konsulent i SEA HEALTH & WELFARE
“Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at der hele tiden bliver kigget på arbejdsprocesserne, og at man ikke lader sig begrænse af, hvad man har om bord lige nu, men også tænker frem og tænker i, hvad man vil investere i på sigt.
Hvad skal jeg tage højde for, så jeg får den bedst mulige beskyttelse af mit hoved? Her har vi samlet 13 svar, der kan hjælpe dig sikkert på vej.
Af Ester Ørum, konsulent i SEA HEALTH & WELFARE
Af Ester Ørum, konsulent i SEA HEALTH & WELFARE
Inden du skal bruge et kemikalie, er det vigtigt, at du undersøger, om du kan bruge et mindre farligt. Du skal foretage en helhedsvurdering, så du både kigger på produkts farlighed og også vurderer faktorer som påvirker udsættelsen herunder mængde, varigheden, temperatur, arbejdsmetode mm.
Søfartsstyrelsen har offentliggjort nye regler for rent drikkevand om bord på skibe. Det sker i forbindelse med den nye bekendtgørelse om kost og drikkevand BEK nr 1519 af 13/12/2019, hvori § 7 står skrevet:
Hvordan er det nu med sikkerhedsdatablad og håndteringen af kemikalier, vi anvender på skibet? Overholder vi lovgivning? Vi har gjort det lidt nemmere for dig at få et overblik over, hvordan kemikalier registreres og opdateres i ‘Kemikaliedatabasen’.
Is it possible to use ‘the chemical database’ and the @SEA-@SHORE platform to comply with UK legislation, COSHH (Control of Substances Hazardous to Health)? The Following guides you to understand how to fulfil the coshh requirements.
Observing people’s behaviour is in many ways like observing an iceberg. You only get to see the tip of people’s feelings, thoughts and motives. The rest is hidden. Mastering the skill of feedback and feedforward paves the way for better insights into the behaviour of a team. A skill that is highly important to build trust culture in the workplace.
Læge og ekspert i sunde digitale vaner forklarer, hvad der sker med vores hjerne og med fællesskabsfølelsen, når vi tænder mobilen. Han fortæller også, at før vi overhovedet kan arbejde med sunde digitale vaner til søs, skal basale, biologiske behov som tilstrækkelig søvn, nærende mad og rent drikkevand være dækket.
Ester Elizabeth Ørum er 14. marts 2019 startet i SEA HEALTH & WELFARE som arbejdsmiljøkonsulent med særligt fokus på ulykkesforebyggelse. Ester har en lang og alsidig karriere bag sig i den maritime branche, der startede som aspirant på container- og tankskibe hos A.P. Møller Mærsk
SEA HEALTH & WELFARE har udviklet et dialogværktøj til at højne sikkerhedskulturen på skibet. Værktøjet hedder ’De 8 sikkerhedsled’ og består af en samlet pakke med brætspil, dialogark og spørgsmål, der både involverer ledelse og medarbejder, og behandler forskellige temaer til at kortlægge sikkerhedskulturen.
Fik du læst interviewet med Søren Vest fra Ultraship? Så er du nok nysgerrig på, hvordan initiativerne blev modtaget af besætningsmedlemmerne. Det var vi også. Vi begav os derfor ud for at spørge én af dem, der oplevede forandringerne fra begyndelsen - overstyrmand, Michael Teves.
Søren Vest og hans kollegaer i rederiet, Ultraship, er godt i gang med en række initiativer til at skabe en god sikkerhedskultur – både til vands og til lands. Det hele startede med et gult kort og en ambassadør fra Filippinerne.
På Sundkaj i Nordhavnen ligger slæbebåden SVITZER BJØRN langs kaj. SEA HEALTH & WELFARE har fået lov til at være med i dag, hvor besætningen på BJØRN skal hjælpe en tung dame ud af havnen.
Ulykker sker, fordi vi er gode til det, vi gør.” Sådan siger Øssur Hilduberg, undersøgelseschef i Den Maritime Havarikommission, i den seneste episode af Podcast at SEA. Lyder det skørt?
Har du modtaget et eksponeringsscenarie (ES) for et kemikalie, I bruger om bord? Vi har udarbejdet en guide, der hjælper jer i gang med anvendelsen af eksponeringsscenarier. Du kan finde den nederst på denne side.
Vi er i gang med at forbedre kemiportalen - platformen, hvor brugere kan holde styr på kemikalier der anvendes på rederiets skibe. Forbedringen vil bl.a. gøre kommunikationen med skibet enklere, da man kan opleve programmet på samme måde som skibet.
SEA HEALTH & WELFARE participated at the 5th Sub-Committee on Human Element, Training and Watchkeeping (HTW 5) at the International Maritime Organization (IMO) between 16 - 19 July 2018.
Søfarende kan nu tage sikkerhedsgruppens obligatoriske arbejdsmiljøkursus, også kendt som "§16-kurset"på danskflagede skibe.
The Nordic Institute for Advanced Training in Occupational Health (NIVA) is offering the course: Managing Medical Emergencies at Sea: Risks and Responses.
Vidste du, at når vores hjerne opfatter det samme enkle budskab igen og igen, er det nemmere for den at tage budskabet til sig?
Planlægning af arbejde, hvori kemikalier indgår, kræver stor viden for at kunne forebygge skader. Derfor har vi i SEA HEALTH & WELFARE udviklet filmen ”KEMIKALIER. Pas på dig selv og andre – fra viden til praksis.”
En ny rapport fra EU-OSHA stiller skarpt på sikkerheds- og sundhedsrisici for ansatte i havne, der er i fysisk kontakt med desinficerede containere.
Vidste du, at det er lovpligtigt at indberette ulykker både til Søfartsstyrelsen og i EASY-systemet (Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets system)?
En ny vejledning fra Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i industrien er udkommet. Vejledningen hjælper jer med nemt at få overblik over, hvilke handsker der skal anvendes ved håndtering af kemikalier.
I SEA HEALTH & WELFARE arbejder vi med de 8 sikkerhedsled med tilhørende værktøjer. Værktøjer som understøtter og opbygger den gode sikkerhedsadfærd.
Snart kan du tage det obligatoriske arbejdsmiljøkursus på skibet. SEA HEALTH & WELFARE vil i juli måned udbyde kurset som..
På gulvet sidder en mand. Hans hænder er fugtige og svedperler løber ned af hans pande. Hans blik er fokuseret på en..